Fløjkrig. Venstre, Konservative og LA presser på for flere indbyggere – venstrefløjen vil prioritere naturen over vækst

Bosætningskommune har været et mantra for Syddjurs Kommune siden oprettelsen i 2007.

Med en vision om at vokse og blomstre har kommunen sat sig et ambitiøst mål: »Vi vil opnå et folketal på 45.000 i 2022.«

Optimismen var stor, og de magiske 45.000 indbyggere har været en rettesnor lige siden, en milepæl, der skulle markere kommunens succes og fremgang.

Dette mål har været en drivkraft for mange af kommunens initiativer og strategier, og det har skabt en fælles ambition blandt politikere og borgere.

Men som tiden er gået, har realiteterne vist sig mere komplekse end forventet, og målstregen synes nu at flytte sig længere væk.

Ved indgangen til maj var befolkningstallet 44.217 indbyggere. Væsentligt flere end i nabokommunen Norddjurs, der havde 36.712.

Målsætningen om de 45.000 indbyggere fortoner sig nu et stykke ude i fremtiden. Kampen om at nå de magiske 45.000 indbyggere føles som en maraton, hvor målstregen hele tiden flyttes længere væk.

Tidligere var det nærmest en fælles politisk målsætning at nå de magiske 45.000, men det er ikke længere tilfældet.

Alternativet, Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet messer ikke længere bosætningskommune, mens partierne på den borgerlige fløj stort set er enige om, at flere indbyggere er forudsætningen for mere velfærd. Den politiske debat om bosætningsstrategien i Syddjurs er som en skakmatch, hvor hvert træk kan ændre fremtiden for kommunen.

Venstrefløjen ser ikke længere sådan på det. Alternativet og Enhedslisten vil ikke sætte en mur op for at forhindre tilflyttere i at bosætte sig i Syddjurs, men når de taler om vækst, er det ikke i indbyggertal og økonomisk vækst.

Hensynet til naturen vejer tungere end flere udstykninger med parcelhuse og asfalt. Samme argumentation hører man nu også fra SF og Socialdemokratiet, som synes at navigere som et skib, der forsøger at undgå de økonomiske isbjerge ved at vælge bæredygtighedens sikre havn.

Venstrefløjen er tydeligvis ved at tale sig til rette om, at der er grænser for vækst. Flere indbyggere betyder ikke flere penge til velfærd. Snarere tværtimod, fordi flere indbyggere trækker hårdt på den kommunale anlægskonto.

I stedet er venstrefløjen langt mere fortaler for bæredygtige og grønne projekter, som f.eks. Grobund på den anden side af Ebeltoft og andre mere tinyhouseagtige boformer.

Argumentationen er den modsatte, når Venstre, dele af Konservative og Liberal Alliance tager bladet fra munden. Alle tre kobler flere indbyggere sammen med flere skatteindtægter og flere penge til velfærd. Borgerlige partier ser flere indbyggere som en gylden nøgle, der kan låse op for velfærdens skatkammer.

Den vil vi gerne have opklaret. Hvad siger Jesper Yde Knudsen, Mette Foged, Kirstine Bille, Ole Sønderskov Hansen, Heine Skovbak, Kasper Kolstrup, Christoffer Pedersen, Peter Malbæk, Per Øxenholt, Erik Poulsen og Dansk Folkepartis spidskandidat?

Spørgsmålet lyder: Hvorfor skal Syddjurs fortsat markedsføre sig som bosætningskommune? Hvad er den økonomiske sammenhæng mellem flere indbyggere og velfærd?

Som et sejlskib, der navigerer gennem tætte tågebanker, søger Syddjurs Kommune en klar kurs mod fremtidens horisont.

Den rette kurs kan være svær at finde.