Nu starter asfaltarbejde på trafikeret indfaldsvej
Asfaltarbejde kommer til at spærre indfaldsvej i visse tidsrum.
Fra søndag 25. maj til 6. juni skal en fire kilometer lang strækning på Viborgvej have ny asfalt.
Mere præcist drejer det sig om strækningen mellem Voldby og Lading (rute 26) på den trafikerede indfaldsvej til Aarhus.
Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Asfalten på strækningen er nedslidt, og målet med arbejdet er at lave en bedre og mere jævn kørebane, lyder det.
Asfaltarbejdet kommer til foregå i aften- og nattetimerne og betyder, at Viborgvej vil være spærret mellem klokken 18.00 og 06.00.
Vejdirektoratet oplyser, at der vil blive skiltet med omkørselsruter.
Vejrforhold kan gøre, at vejarbejdet trækker ud. Du kan følge med i opdateringer på Vejdirektoratets trafikkort.