Debatten om naturnationalparker blusser op igen

Et 775 hektar stort område i Kaløskovene er igen blevet foreslået som naturnationalpark.

Området, kendt for sin biodiversitet og historiske betydning, har tidligere været genstand for debat om, hvorvidt dele af det skulle skulle omdannes til en naturnationalpark.

Nye naturnationalparker i spil

Med ’Aftale om Implementering af et Grønt Danmark’ har partierne bag aftalen besluttet, at der skal etableres yderligere seks naturnationalparker, som skal åbnes senest ved udgangen af 2030.

Miljøminister Magnus Heunicke skal sammen med aftalekredsen, bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, udvælge placeringen af de kommende naturnationalparker.

En liste med 11 mulige statslige områder, herunder Kalø, er blevet udarbejdet på baggrund af kriterier som størrelse, biodiversitet, geografisk variation og mulige samspil med andre initiativer.

De 11 områder i spil er:

Historisk betydning

Kaløskovene huser Kalø Slotsruin, resterne af middelalderborgen bygget i 1313 af kong Erik Menved. Ruinen er et populært udflugtsmål og et vigtigt kulturhistorisk monument. Skovene omkring ruinen er kendt for deres gamle træer og varierede flora og fauna, og de tilbyder et rigt habitat for mange arter.

Området har også været brugt til skovbrug og jagt gennem århundreder, hvilket har formet dets nuværende landskab.

Kaløskovene er et biologisk hotspot med mange sjældne og truede arter. Skovene huser blandt andet gamle ege- og bøgetræer, som er levesteder for en række insekter, fugle og pattedyr.

Området er også kendt for sine mange vandløb og småsøer, der skaber ideelle forhold for amfibier og fisk. En naturnationalpark kunne potentielt styrke beskyttelsen af disse arter og deres levesteder.

Tidligere modstand

Sidste gang Kaløskovene blev foreslået som naturnationalpark for fem år siden, var der betydelig modstand fra lokale beboere og politiske partier.

Kritikerne frygtede, at en naturnationalpark ville medføre restriktioner på adgang og brug af området, hvilket kunne påvirke både rekreative aktiviteter og traditionelt skovbrug.

Der var også bekymringer om, hvordan en naturnationalpark ville blive administreret, og om det ville føre til øget turisme, som kunne skade den skrøbelige natur.

Rønde Distriktsråd udtrykte bekymring over, at Kaløskovene ligger tæt på bymæssig bebyggelse og bruges dagligt af mange mennesker til fritidsaktiviteter. Daværende formand Carsten Skivild fremhævede, at en naturnationalpark kunne besværliggøre normal færdsel og påvirke lokale institutioner som skovbørnehaver og skoler, der benytter skovene.

Socialdemokratiet har også tidligere været modstander af en naturnationalpark ved Kalø.

Partiets miljøordfører Anita Søholm og senere borgmester Michael Stegger Jensen gav udtryk for deres modstand i et læserbrev i Din Avis Syddjurs og senere i en artikel i samme avis.

De mente, at Kaløskovene ikke var egnet til at blive naturnationalpark på grund af den tætte beliggenhed til bymæssig bebyggelse og den daglige brug af skovene til rekreative formål. Herunder placeringen af en stationær skovbørnehave og den gennemskærende vej til Bregnet Kirke. Hertil kom selvfølgelig det store tema med den stærkt trafikerede Molsvej, som også var indeholdt i det oprindelige forslag og også er i det nye, som ligner en tro kopi.

Kalø Skovgods på 813 hektar er netop blevet fredet efter en fredningssag kørt af Danmarks Naturfredningsforening. Bortset fra asfalterede veje er hele arealet under Naturstyrelsens auspicier, hvilket nogle vil hævde gør området til en oplagt kandidat som naturnationalpark.

Byråd støtter Mols Bjerge

Debatten om Kaløskovene bliver nu uden tvivl kickstartet. Det sker, mens planerne om en naturnationalpark i Mols Bjerge endnu ikke er realiseret og mere eller mindre har ligget brak politisk.

I Syddjurs fandt et stort flertal på 26 minus Laila Sortland hinanden i slutningen af 2023 i forhold til en kommende naturnationalpark i Mols Bjerge efter tidligere arg modstand fra den borgerlige side.

De 26 sendt et fælles brev til miljøminister Magnus Heunicke, hvor de udtrykker deres enighed og klare prioriteter for en kommende naturnationalpark på de statslige arealer i Mols Bjerge.

Borgmester Michael Stegger Jensen formulerede på baggrund af møder med repræsentanter fra alle seks partier brevet, der understreger vigtigheden af lokal forankring og forbedring af biodiversiteten.

Byrådsflertallet understreger vigtigheden af tilgængelighed, særligt for lokalbefolkningen, og bevarelse af lokale kulturveje åbne for kørsel som afgørende for den lokale opbakning.

Ministeren ved besked

Brevet adresserer også trængselsproblematikken i Mols Bjerge og foreslår brugen af nudging for at lede besøgende til centrale parkeringsområder og dermed bevare åbenheden på kulturvejene. Desuden er der ønske om at imødekomme behovet for tilgængelighed for dem, der ikke ønsker at færdes blandt de græssende dyr.

En bemærkelsesværdig anbefaling fra byrådet er, at Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse også skal fungere som bestyrelse for den nye naturnationalpark, og at denne bestyrelse skal have både naturfaglige og lokale repræsentanter.

Borgmester Michael Stegger Jensen mødtes med miljøminister Magnus Heunicke 8. januar 2024 i Aarhus for at uddybe de fremsatte synspunkter og sikre, at lokalbefolkningens interesser bliver hørt og integreret i planerne for Naturnationalpark Mols Bjerge. Kim Lykke Jensen (SF), formand for Natur-, Teknik- og Miljøudvalget deltog også i mødet.

Valgkamptema

Meldingen om at Kalø igen er i spil vækker med garanti ikke jubel blandt de rød-grønne partier i Syddjurs Byråd, fordi de står foran et kommunalvalg.

Ved det seneste valg i 2021 var netop naturnationalpark i Mols Bjerge et tema, der fyldte meget i debatten op til valget og viste, at der var folkelig modstand.

Med udspillet fra Christiansborg kan debatten begynde forfra. Og det på et tidspunkt, hvor naturnationalparken i Mols Bjerge fortsat er i sin vorden.