Her er skolerne bedst i test: »Det er jeg satme godt nok glad for«

»Det er jeg satme godt nok glad for. Ej hvor er jeg glad,« siger Flemming Nørgaard, formand for Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune.

Det, han glæder sig over, er, at Favrskov Kommune stikker særdeles positivt ud i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen viser, at historisk mange unge forlader folkeskolens 9. klasse uden at bestå afgangsprøven både i dansk og matematik. Næsten 12 procent af de unge dumpede enten dansk eller matematik i skoleåret 2023/24. I Favrskov Kommune er andelen væsentligt lavere, nemlig 7,4 procent. Det er den laveste andel blandt alle østjyske kommuner og placerer Favrskov som nummer otte ud af de næsten 100 kommuner i hele landet.

»Byrådet har haft særlig fokus på dansk og matematik, men vores mellemresultater har ikke været prangende, og vi har ikke helt levet op til vores målsætninger. Det her siger mig, vi er på rette vej, og skolerne fortjener ros og anerkendelse for deres hårde arbejde.«

Selvbestemmelse

Flemming Nørgaard påpeger, at det i forhold til at komme ind på en ungdomsuddannelse er ret vigtigt at være dygtig til dansk og matematik. Byrådet har givet penge til særlige undervisningsforløb med fokus på blandt andet matematik, men ellers ladet det være op til den enkelte skole at dygtiggøre eleverne i de to grundfag.

Netop selvbestemmelse på skolerne er ifølge den lokale lærerformand ret afgørende for, at kommunens unge klarer sig relativt godt i afgangsprøverne i dansk og matematik.

»Mens andre kommuner har et stort forvaltningstryk, har skolerne og ledelserne i Favrskov i høj grad fået lov til selv at finde de gode løsninger. Det, tror jeg, har stor betydning,« siger Rikke Harboe, formand for Favrskov Lærerforening, der ligesom skoleudvalgsformanden glæder sig over analysen set med Favrskov briller.

»Det er dejligt,« siger formanden og uddyber:

»Kommunen forsøger at prioritere folkeskolen og gav ved sidste budget tre millioner ekstra, der ikke var politisk øremærket, til at lave god skole for,« siger lærerformanden og skynder sig at tilføje, at skolerne stadigvæk er pressede og sagtens kunne bruge flere midler.

Rikke Harboe tror også, at det at have specialklasser har en positiv betydning for eleverne i almenklasserne og deres mulighed for at klare sig godt fagligt.

»Vi har stadigvæk specialklasser i Favrskov, og det gør det nemmere at lave god skole for almenbørnene, hvis ikke alle elever med specielle behov er ude i almenklasserne.«

Åbner døre

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vækker ikke underligt også glæde i kommunens Børn og Kultur forvaltning i Hvorslev.

»Jeg bliver glad, når jeg ser, at vi sørger for at få de unge i folkeskolen bedst muligt videre. Det at bestå afgangsprøverne er i langt højere grad adgangsgivende til videre uddannelse, end det var tidligere,« siger skolechef Karina Corneliussen.

»Vi er optaget af at give en god skoledag for alle eleverne og så få dem rigtig godt videre fra udskolingen, når de kommer dertil, så det åbner så mange døre som muligt.«

Skolechefen påpeger ligesom udvalgsformanden og lærerformanden, at de lokale folkeskolerne har en stor grad af selvbestemmelse.

»Vi har 13 skoler, der driver skole meget forskelligt. De har pædagogisk råderum, og det tror jeg, betyder noget.«

Sociale kår

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er det et samfundsproblem, at næsten hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve. Unge der ikke kan læse, skrive og regne på et vist niveau, har nemlig svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og der er en klar tendens til, hvem der klarer sig godt:

»Der er stor forskel på, hvordan børn af forskellige sociale klasser klarer sig i folkeskolen. Det er særligt børn af arbejdere og børn af forældre uden arbejde, der klarer sig dårligt. Omvendt er der næsten ingen af elitens børn, der ikke består,« siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE.

Familierne i Favrskov Kommune har helt generelt set gode kår, hvilket er medvirkende til, at eleverne klarer sig godt i folkeskolen, selvom der også er lokale forskelle.

Skolechefen og udvalgsformanden i Favrskov Kommune bekræfter, at de sociale kår har stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig i afgangsprøverne i Favrskov, og at der er forskel på, hvordan de 13 folkeskoler i Favrskov Kommune klarer sig.

»Der er forskel på skolerne, men vi ønsker ikke en kultur, hvor vi bedømmer skolerne på enkeltstående data,« skolechef Karina Corneliussen.