Fortsæt til indhold

Tre byrådskandidater fra Radikale Venstre på plads

Samfund
sra

Radikale Venstre i Randers Kommune kan nu præsentere partiets tre første kandidater til Randers Byråd ved kommunevalget 18. november: Mogens Nyholm, Anne Bisgaard Christensen og Søren Mikkelsen. Det fortæller partiet i en pressemeddelelse.

En fælles ambition for trekløveret er, at Radikale Venstre skal være vælgernes fortsatte garant for dialog og stabiliserende byrådsarbejde. Samarbejdende kræfter i byrådet skal styrkes til gavn for kommunens positive udvikling - det har borgerne og virksomhederne brug for, skriver partiet i pressemeddelelse.

Mogens Nyholm er nuværende anden viceborgmester og formand for Børne- og Familieudvalget og har 20 års erfaring fra byrådet. Han har siddet i Randers Byråd siden storkommunens begyndelse.

Anne Bisgaard Christensen arbejder til daglig hos Grundfos Fonden i Bjerringbro. Hun er ny i partipolitik, men hun har blandt andet erfaring som formand for Dagtilbudsrådet i Randers Kommune.

Søren Mikkelsen stiller op til valg i både kommune og region. Han er formand for Radikale Venstre i Randers.

Radikale Venstre forventer senere i juni at præsentere hele sit hold, der forventes at blive på cirka 15 kandidater.