Postnummer i Randers er det tredjefattigste i Danmark: Nu skal vi sammen finde løsningerne
Randers har næstflest på sociale ydelser, har færre arbejdspladser end andre kommuner og et postnummer, der skiller sig ud. Men nu skal det vendes.
Det ser ikke godt ud med kommunens tilstand, hvis du læser den undersøgelse, som Randers Kommune netop har offentliggjort.
Før vi opremser alle dårligdommene, vil politikerne gerne have os til at holde fokus på, at nu skal det ændres, og at vi skal stå sammen. Hermed er opfordringen givet videre.
Nu starter en række dialogmøder rundt om i Randers Kommune de kommende uger.
Her er du som borger inviteret til at komme med dine holdninger og idéer til, hvordan fremtidens Randers skal se ud. Dem vil politikerne så forsøge at føre ud i livet fra 2026.
»Der er plads og gode muligheder for forbedring på flere områder i kommunen,« lyder det flere gange fra Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Hun har siddet som formand i det rådgivende ekspertpanel, der har taget pulsen på Randers Kommune i en såkaldt hvidbog.
Hun deltog sammen med en række ledende byrådspolitikere og kommunaldirektøren i det pressemøde, der afslørede undersøgelserne og de rå tal for offentligheden.
450 millioner til alle os
Der er desværre flere dårlige ting i rapporten end gode. Her får du de væsentligste pointer.
For det første har Randers Kommune næstflest borgere på overførselsindkomster og dermed en større byrde at løfte end så mange andre kommuner.
Hvis kommunen havde samme antal udsatte borgere som en gennemsnitskommune, ville Randers Kommune have 450 millioner kroner mere om året til velfærd, lyder den provokerende beregning fra kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.
Dernæst ser det ud til, at andre sammenlignelige kommuner selv har løftet sig ud af erhvervskrisen i 2008 og 2009. Men i Randers har væksten i arbejdspladser stået stille siden dengang.
Der er ikke mange firmaer med over 250 ansatte, og de mellemstore og mindre virksomheder klarer sig ikke så godt som i andre kommuner. Samtidig har Randers Kommune en del billige, udslidte boliger, der især tiltrækker de førstnævnte dårligt stillede og mindre ressourcestærke borgere.
Oveni kan du toppe med godt 1.000 unge mellem 16 og 29 år, der ikke er i uddannelse eller job. Derudover vurderes det, at der er yderligere 250 unge, der står uden for det kommunale system.
Især enlige mænd har en stor sundhedsrisiko. De dør i gennemsnit to år før, en mand fra Silkeborg gør det.
Fattigt postnummer
Det mest overraskende for de fleste politikere og især Nina Smith er postnummeret 8900. Det strækker sig fra Arena Randers i vest til Østervangsvej i øst og når op til Parkboulevarden, Rådmands Boulevard og Nørre Boulevard.
Her findes den største koncentration af socialt udsatte borgere i Randers, samtidig med at der i den grad også findes de borgere, der har mentalt overskud og penge til at bidrage til et godt og bedre Randers. Postnummer 8900 er det tredjefattigste postnummer i Danmark, og ingen andre postnumre i bunden ligger i en større by.
Derudover bliver også landområderne nordøst for Randers nævnt som steder, hvor billige boliger trækker flere udsatte borgere til end i de andre områder af Randers Kommune.
Skulder ved skulder
Hvidbogens undersøgelser peger også på de gode ting ved Randers.
Motorveje og jernbaner gør, at Randers ligger godt. Der er masser af flot og varieret natur. Vi har masser af frivillige og et rigt foreningsliv. Der er stærke kulturinstitutioner, og flere lokalsamfund i kommunen står sammen skulder ved skulder.
Hvidbogen peger på, at priserne på ejerboliger er lavere end i for eksempel Silkeborg, Vejle og Horsens. Her burde være et stort potentiale, lyder det. Der burde der også være i at kunne tiltrække flere større virksomheder til Randers. Turisme nævnes som en meget underkendt faktor. Især oplevelsesturisme bør kunne skaffe flere beskæftigede, lyder et bud.
Det store byudviklingsprojekt Flodbyen bliver brugt som et eksempel på, hvordan Randers kan løfte kvaliteten af lejeboliger og dermed tiltrække ressourcestærke borgere, der både med penge og mentalt overskud kan give Randers et løft. Fritidsaktiviteter for unge skal forfines. Indsatsen Fritid for Alle har løftet flere unge, der ellers ikke deltager i foreningsliv, over hegnet.
Batter det her?
Hvor meget kan vi så stole på, at kommunen og politikerne gør andet end at lytte? Til pressemødet stillede Din Avis netop det spørgsmål.
Hvor langt er politikerne klar til at gå?
»Vi kigger på forslagene i efteråret, så de er klar til det næste byråd i 2026. Først skal vi lytte, så skal vi være strategiske og lægge planerne for fremtiden. Så er det op til det nyvalgte byråd at træffe de beslutninger i 2026,« siger borgmester Torben Hansen (S).
Da Din Avis går ham lidt på klingen, lyder det:
»Ja. Hvis det viser sig, at der kommer de gode forslag, der kan føres ud i livet ret hurtigt i efteråret, så vil vi kigge på det,« siger han.
Kommer det her virkelig til at batte noget?
»Hver borger, der sidder med den tanke, kunne sige for sig selv: ”Jeg kunne jo egentlig også godt...”. Hvis man kan gøre den sætning færdig, så har man allerede sat sig selv i spil i forhold til, at jeg som borger i Randers Kommune kan gøre en forskel,« siger Ellen Petersen, der er formand for Omsorgsudvalget, og fortsætter:
»Og det er egentlig det, vi efterlyser til alle møderne rundt om i kommunen. Det er alle de idéer til, at ”Jeg kunne egentlig også godt...”. Vi håber på, at rigtig mange sætninger bliver gjort færdige på den måde. Både fra erhvervslivet og fra den enkelte borger. Så det er det, vi har brug for.«
Se det ske i 2026
Den strategiske plan bliver til hen over efteråret. Det siddende byråd drøfter retningen og sender anbefalinger videre til det nye hold.
I foråret 2026 lægger det nye byråd den endelige plan, som fremtidens beslutninger skal bygge på.
Hvidbogen kan læses på hjemmesiden www.fremtidensranders.dk