Skole får 142 elever i seks børnehaveklasser: Naboskolen får 18 elever i én børnehaveklasse
Det er et paradoks, at én skole udbygger, mens naboskolen har masser af plads, men få elever, mener formand for Børne- og Ungeudvalget.
Efter sommerferien starter omkring 3.000 små børn i Aarhus Kommune et nyt kapitel i deres liv. Med store skoletasker på små rygge træder fem-seksårige piger og drenge ind i klasseværelser i kommunens 45 folkeskoler og 19 privat- og friskoler.
På Engdalskolen i Brabrand bliver det i skoleåret 2025/2026 til 0.A, 0.B, 0.C, 0.D, 0.E og 0.F. I alt 142 børnehaveklasseelever (gennemsnitligt 23,7 pr. klasse) skal lære at være gode kammerater og sidde nogenlunde stille på en stol.
Seks børnehaveklasser med i alt 142 elever er i særklasse det højeste antal elever på første skoletrin blandt folkeskolerne i Aarhus Kommune.
Vi vil gøre mere af det, vi plejer, for det, vi gør, virker rigtig godt.Mette Heegaard, konstitueret leder, Engdalskolen
Ifølge Engdalskolens konstituerede leder, Mette Heegaard, er skolen i det store hele klar til at tage imod de mange små skoleelever.
»Vi glæder os til at modtage hvert et barn, og vi har haft en grundig overlevering fra børnenes børnehaver. Vi kender opgaven og børnenes behov, og vi har ansat en ny børnehaveklasseleder, og der kommer til at være en klassepædagog i hver klasse. Det har været vigtigt for os, for pædagogen er et bindeled mellem undervisning og sfo, og det skaber tryghed for eleverne,« siger hun.
Det er dog ikke uden udfordringer, at Engdalskolen får så mange børnehaveklasseelever.
»Det er en stor mundfuld, og vi tog lige en dyb indånding, for det er en stor og vigtig opgave. Vi skal være flere sammen på ikke så meget plads, og flere børn skal bruge de ting, vi har. Der er nogle ting, der ikke er optimale, og der er noget bøvl med antallet af toiletter og med pladsen i skolegården. Der opstår også nogle udfordringer i forhold til de traditioner, vi har. Det drejer sig f.eks. om venskabsklasser, hvilke klasser der skal være sammen i idrætssalen, og hvilke klasser der har morgensang sammen,« siger Mette Heegaard og fortsætter:
»Men vores indstilling er, at det skal vi nok løse. Vi har nogle rutiner og en struktur, vi kan læne os op ad, og vi vil gøre mere af det, vi plejer, for det, vi gør, virker rigtig godt. Der bliver taget en række hensyn til de her små poder, så de kan få en tryg start.«
Engdalskolens udfordringer i forhold til faciliteter ville i stort omfang være løst, hvis en kommende udbygning allerede stod færdig. Aarhus Kommunes køb af to naboejendomme kommer blandt andet til at give plads til nye undervisningslokaler og en ny multisal. Udbygningen er dog endnu ikke sendt til en arkitekt og vil sandsynligvis først være færdigbygget om to-tre år.
Et paradoks
At Engdalskolen nu får seks børnehaveklasser, er både godt og dårligt, mener formand for Børn og Unge-udvalget i Aarhus Kommune, Mahad Yussuf (De Radikale).
»Det er som udgangspunkt positivt, at så mange vælger skolen, for det betyder, at skolen har fat i noget i forhold til den måde, de arbejder på. Men jeg kan være bekymret for, at den pladsudfordring, skolen har, kan blive større, når der bliver dannet seks spor,« siger han og fortsætter:
»Når 142 små drenge og piger starter på en skole, hvor der i forvejen er mange elever, er der så gode nok faciliteter til, at børnene kan lege i frikvarterne, og er der plads nok til, at man kan lave nogle gode aktiviteter i skolen og sfo’en. Børn er forskellige og har forskellige behov, og rigtig mange børn på få kvadratmeter stiller også nogle krav til den måde, man tilrettelægger dagen på, så alle kan være med.«
Det er ifølge Mahad Yussuf paradoksalt, at kommunen er ved at udbygge Engdalskolen, samtidig med at der på den nærliggende Sødalskolen i år kun oprettes én børnehaveklasse med 18 elever. De to skoler ligger i hver sit skoledistrikt, og Mahad Yussuf ser gerne, at kommunen investerer i Sødalskolen for at gøre den lige så attraktiv som Engdalskolen.
»På sigt er det ikke holdbart, at vi opretter så mange klasser på én skole fremfor at bruge vores lokalekapaciteter på en anden måde. Mange ressourcestærke forældre fravælger Sødalskolen, fordi skolen har mange ikkevestlige elever, og når der er så stor søgning på Engdalskolen, kan man regne med, at der bliver brug for endnu en udbygning. I det store billede er det et spørgsmål om, hvordan vi kan fordele vores elever,« siger Mahad Yussuf.
Mette Heegaard er ikke blind for, at situationen kan virke uhensigtsmæssig.
»Jeg kan sagtens forstå, at Mahad Yussuf siger det, han gør. Skolerne ligger tæt på hinanden, men vi har ikke rippet Sødalskolen for elever. Forældrene har frit skolevalg, men vi skal optage eleverne i vores eget distrikt først og derefter elever med sprogstøttebehov, og når vi har gjort det, opfylder vi klassekvotienten. Vi er ikke blevet en stor skole, fordi vi stjæler andre skolers børn, men fordi vi har mange børn i distriktet, og vi er stolte af, at så mange i Gl. Brabrand vælger den lokale skole til,« siger hun og tilføjer:
»Det er op til politikerne at træffe en beslutning om, hvordan skoledistrikterne skal strikkes sammen.«
Omkring 85 procent af børnene på Engdalskolen kommer fra eget skoledistrikt, mens de resterende 15 procent primært kommer fra Sødalskole-distriktet.
Eleverne i de kommende seks børnehaveklasser på Engdalskolen starter deres skoleliv den 11. august. I ugen op til skolestart er der åbent i skolens sfo, »så de små poder kan komme trygt og roligt i gang.«
Folkeskolerne i Aarhus Kommune kommer i skoleåret 2025/2026 gennemsnitligt til at have 67 børnehaveklasseelever.
Engdalskolen er med sine omkring 1.000 elever blandt de største folkeskoler i kommunen.