Trods øgede budgetter: De aarhusianske folkeskoler er pressede

OBS: Dette er en artikel citeret fra Folkeskolen.dk. Avisen er blevet opmærksom på, at Folkeskolen.dk har rettet til og blødt op på formuleringer, hvorfor vi har gjort det samme.

Skolebudgetterne landet over er under pres.

Det viser en kortlægning, som fagbladet Folkeskolen har lavet over budgetterne på skoleområdet i 92 af landets kommuner.

Faktisk var der færre midler at drive skoler for i Danmark i 2024 sammenlignet med 2023, hvis man tager højde for løn- og prisudviklingen, selvom der i store træk er tilført ekstra penge til skoleområdet.

Det er også tilfældet i Aarhus, der tegner sig for det største gab i Folkeskolen-kortlægningen.

Ifølge mediet blev der brugt hele 167 millioner kroner mindre i Aarhus. Korrigerer man for pris- og lønudviklingen svarer det til hele 265 millioner kroner.

En stor del af forklaringen er dog ifølge Børn og Unge, at driften af kommunens 45 skole-bygningsmasse er lagt ind under Aarhus Ejendomme i Teknik og Miljø.

Det ændrer dog ikke på at de aarhusianske folkeskoler er pressede, forklarer rådmand Thomas Medom (SF) til Folkeskolen.

»Det skyldes primært store stigninger i folkeskolernes udgifter til specialundervisning, som de med den nuværende budgetmodel ikke bliver kompenseret tilstrækkeligt for. Men det skyldes også, at vi i forhold til sammenlignelige kommuner bruger markant mindre pr. elev. Det skal vi have gjort noget ved,« skriver han til fagbladet.

Formand for Århus Lærerforening, Dorthe Ryom Fisker, mener, at politikerne skal komme op i gear og finde flere penge.

»Aarhus mangler penge og ressourcer til at løfte de komplekse opgaver, der følger med at drive skole i en storby. Det er helt uforståeligt, at vi i forhold til sammenlignelige kommuner stadig bruger markant færre midler per elev,« siger hun.

At der er udfordringer på det aarhusianske skoleområde, er man på politisk niveau pinligt bevidst om.

Således måtte byrådet i 2024 ad to omgange grave dybt i kommunekassen.

I marts blev der lavet en akutpakke på 57 millioner kroner, da skolebestyrelserne satte politikerne stolen for døren og nægtede at godkende budgetterne for skoleåret.

Det dækkede dog langtfra det gabende hul på området, og senere på året blev der derfor i budgetaftalen indgået forlig om et varigt løft på 50 millioner kroner samt en ekstrainvestering på 210 millioner kroner over fire år i 2025-2028.

Rådmand Thomas Medom ønsker dog, at der også findes flere midler, når budgettet igen skal lægges senere på året, siger han til Folkeskolen.