Junisolen skinnede på de gamle klassekammerater
Traditionen har skabt et stærkt sammenhold: Klassekammerater fra realklassen 1965 på Rønde Kommuneskole fejrede 60-års jubilæum med livlig gensynsglæde og varme minder.
Junisolen skinnede klart og varmt over Følle på selveste Grundlovsdag, da 11 gamle klassekammerater fra realklassen 1965 på Rønde Kommuneskole var samlet for at fejre deres 60-års jubilæum.
Det var som en scene fra en Anders Bodelsen-roman, hvor minderne fra skoletiden vækkes til live, og gamle venskaber genoplives.
Åh, det var dejligt at gå i skole. Vi havde verdens bedste klasselærer
Traditionen tro
Dagen var fyldt med glæde, minder og latter, som den har været hver gang, klassen har mødtes siden skoletiden.
»Vi har gjort det til en tradition at mødes hver femte år, og opbakningen har været stor,« siger Svend Vahle Hansen, der denne gang var vært.
Hans smukke, parklignende have dannede den perfekte ramme for denne festlige begivenhed.
Fra det øjeblik, bilerne blev parkeret, og de første kram blev udvekslet, var stemningen lys og livlig.
Snakken gik lystigt fra begyndelsen, og der blev talt i munden på hinanden og grinet stort. Alle var friske og frejdige og havde afgjort glædet sig til gensynet.
Genkendelse og minder
De var kommet kørende fra mange verdenshjørner til Rønde, hvor deres barndom og ungdom foregik, før de spredte sig ud i verden. Enkelte bor fortsat lokalt, men de fleste har bosat sig vidt omkring.
»Vi kan let genkende hinanden fra gang til gang,« siger Jørgen Bentsen Laursen med et smil.
Skoletiden på Rønde Kommuneskole var præget af både alvor og glæde.
»Åh, det var dejligt at gå i skole. Vi havde verdens bedste klasselærer,« lyder det fra Ingrid Christensen.
De husker tydeligt lærer Thomsen, skolelederen, og den unge lærer, fru Knudsen, der var født gammel.
På et tidspunkt var der et indbrud på skolen, og der havde de knækket spanskrøret, så var det ude med dette afstraffelsesmiddel til genstridige elever.
Uddannelsens fundament
»Vi lærte noget basalt i regning, matematik, dansk og skrivning. Vi fik et godt fundament, som jeg synes børn i dag mangler i allerhøjeste grad. Der er alt for meget andet spræl i skolen i dag, og det er derfor så alt for mange børn dumper i dansk og regning. Mobiltelefonerne ødelægger meget for de unge mennesker i dag,« lyder det fra Jørgen Bentsen Laursen og Ruth Marcussen nærmest med en mund.
Hun har været skolelærer i samfulde 44 år på den samme skole i Tinglev, men stoppede grundet den seneste folkeskolereform.
En af de mest bemærkelsesværdige traditioner var morgensangen hver morgen.
»Det var dejligt,« mindes Ruth Marcussen.
Klassen husker også, hvordan de stod op tre gange, før undervisningen kunne starte. Først på rad og række ude i gården, så foran deres klasselokale og bagefter ved stolen i deres klasse, indtil de fik lov til at sætte sig.
»Vi var des med lærerne og på efternavn,« siger Peter Emil Jørgensen med et grin.
Livets veje
De husker også gamle lærer Olsen, der lærte dem skrivning og fortalte, at de aldrig måtte sætte en streg over 7-tallet, da det var begyndelsen til et hagekors.
Karakterskalaen dengang var UG, MG, TG, og alle 11 kom godt igennem realen.
»Der var nok lidt nerver på til de afgørende eksamener,« indrømmer Bjarne Almsten Sørensen.
Han koketterer grinende med, at han gik ud med det laveste snit, men det er nu nok overdrevet.
Bjarne Almsten Sørensen blev hængende i Rønde, hvor han siden har udfoldet sig som tæppehandler og siden bedemand. Sidstnævnte funktion overtog han efter sin far.
Efter 1963 gik man i 1.-3. real, som man påbegyndte efter 7. klasse. Realklasserne blev afskaffet i 1975-1978, så det sidste hold fik realeksamen i sommeren 1978.
Opdelingen i 8.-10. klasse og 1.-3. real var i grove træk en opdeling af elever, der senere skulle i lære, og dem, der skulle læse videre. De, der tog realeksamen, var derfor ofte mere bogligt stærke.
I 7. klasse var der på Rønde Kommuneskole tre klasser, a, b og c, med omkring 25 elever i hver.
Ud af de 75 elever kom kun 14 i realklassen. Det var dengang!
De kom fra Rønde Skole og landsbyskolerne i småbyerne Bjødstrup og Rostved, som begge blev nedlagt, da Rønde Kommuneskole blev bygget og indviet i 1955.
»Vi er nogle få her, som var den første 1. klasse på den nye skole. Den gamle skole lå placeret oppe i de gamle Falckbygninger på bakken i Rønde. I marts begyndte vi så i den nye skole,« mindes Bjarne Almsten Sørensen.
Ud i livet
Efter 7. klasse blev forældrene inviteret til møde for at høre om, hvordan lærerne så fremtiden for deres barn.
»Mine forældre fik at vide, at jeg skulle være bonde, så jeg behøvede ikke at komme i realklassen,« mindes Peter Emil Jørgensen.
Tre af de 14 gik ud efter 2. real for at fortsætte i gymnasiet, mens de 11 andre tog 3. real og fik deres realeksamen i 1965.
Efter skoletiden har de 11 klassekammerater fulgt forskellige veje i livet. Arkitekt, revisor, tæppehandler og bedemand, pædagog og SFO-leder, selvstændig tømrer, folkeskolelærer, stewardesse, kontoransat, købmand, elektronikmekaniker og sælger af hospitalsudstyr.
Men uanset hvor livet har ført dem hen, har de bevaret deres stærke bånd og glæden ved at mødes.
»Det at vi mødes tit er et udtryk for, at vi havde en god klasse,« siger Elisa Meyer Simonsen.
Selvom de nu er i deres 70’ere, er der ingen tegn på, at realklassen, der gik ud i 1965, vil stoppe med deres regelmæssige møder.
»Vi er en klasse, der stråler fortsat og glæder sig til at være sammen,« bliver det sagt med stolthed, varme og uden blusel.
Deres sammenhold og glæde ved hinandens selskab er et vidnesbyrd om den stærke forbindelse, de har opbygget gennem årene.