PFAS-forurening truer drikkevandet i Østjylland
Trods stigende brug af PFAS-pesticider på landsplan er Syddjurs Kommune blandt de laveste i Østjylland.
Forbruget af pesticider, der indeholder PFAS, er på landsplan steget til et rekordhøjt niveau. Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af en aktindsigt i de sprøjtejournal-data, som landbrug, gartnerier, juletræsproducenter og andre jordbrugere af en vis størrelse er forpligtede til at indberette til Miljøstyrelsen.
I Syddjurs Kommune blev der indberettet 1,9 ton PFAS-aktivstof i perioden august 2023 til juli 2024, hvilket placerer kommunen blandt de laveste i Østjylland.
PFAS-pesticider i Syddjurs
Også i Syddjurs Kommune bliver der brugt PFAS-pesticid. Ifølge den nye opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening blev der i seneste planperiode indberettet 1.864,80 kg PFAS-aktivstof fra landbrug og andre virksomheder registreret i kommunen. Det er en anelse mere end i f.eks. Morsø og Svendborg Kommune.
Dog er det væsentligt mindre end i Viborg, Norddjurs og Randers, hvor der hhv. er indberettet 8, 4,3 og 4,4 ton PFAS-aktivstof.
Det skal bemærkes, at de indberettede pesticider kan være brugt i en anden kommune end dér, hvor den enkelte virksomhed er registreret.
Truer drikkevandet
Landbrugets PFAS-pesticider har gennem flere år været mistænkt for at forurene grundvandet med nedbrydningsproduktet TFA – et evighedskemikalie, der ved en massescreening i 2020 blev fundet i 89 pct. af de undersøgte grundvandsboringer og over grænseværdien for pesticidstoffer i næsten samtlige tilfælde.
I december sidste år slog en længe ventet rapport fra Miljøstyrelsen og GEUS så fast, at PFAS-pesticiderne kan være en væsentlig kilde til TFA-forureningen af grundvandet. Forskere fra GEUS havde undersøgt syv forskellige PFAS-pesticider. Undersøgelsen viste, at alle syv bliver nedbrudt til TFA i jorden – ikke mindst PFAS-stofferne fluopyram og fluazinam, der ifølge undersøgelsen er de stoffer, der danner allermest TFA.
Og netop fluopyram og fluazinam bliver som nævnt flittigt brugt på markerne. Ifølge de nye sprøjtejournal-data udgør de to stoffer alene 63 pct. af den samlede mængde PFAS-aktivstof, der blev anvendt i seneste planperiode.
»Det er tydeligt, at landbrugets PFAS-pesticider udgør en trussel mod vores grundvand og dermed mod fremtidens drikkevand. Derfor er der ingen anden vej end at forbyde de her stoffer med det samme,« udtaler Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, og påpeger, at også flere forskere har efterlyst et straksforbud.
Miljøstyrelsen har foreløbigt ikke reguleret stofferne, siden GEUS-rapporten udkom i december, men er i gang med at vurdere, om der skal gribes ind over for nogle af aktivstofferne. I april skrev Landbrugsavisen, at styrelsen havde sendt en partshøring til de virksomheder, der markedsfører PFAS-pesticiderne.
Bør forbydes
»Vi har en kæmpe opgave i at sikre det rene drikkevand til de kommende generationer,« siger Kim Lykke Jensen (SF), formand Natur -, Teknik- og Miljøudvalget i en kommentar til tallene.
» Set i det lys mener jeg naturligvis, at alle stoffer, der potentielt kan forurene vores drikkevand bør forbydes.«
»Det duer ikke at vi anvender PFAS i pesticider, hvis de udvaskes til grundvandet - hverken i Syddjurs Kommune eller andre steder,« supplerer Venstres medlem af Natur -, Teknik- og Miljøudvalget, Jørgen Ivar Brus Mikkelsen.
»Miljøstyrelsen er myndigheden, der regulerer hvilke sprøjtemidler der må anvendes. Alle må efterleve disse udmeldinger, uanset de udfordringer og tab det fører med sig.«
»PFAS medvirker til at forlænge pesticidets virkningsperiode og dermed det tidsrum at afgrøden er beskyttet.«
Mest PFAS-sprøjtede afgrøder
Her kan man se, hvilke afgrøder PFAS-pesticiderne er anvendt på ifølge indberetningerne fra virksomheder i Syddjurs Kommune i perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024.
Her kan man se, hvilke afgrøder PFAS-pesticiderne er anvendt på ifølge indberetningerne fra virksomheder i Syddjurs Kommune i perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024.
- Vinterhvede: 934,32 kg
- Kartofler, stivelses-: 275,66 kg
- Vårbyg: 234,53 kg
- Vinterraps: 115,11 kg
- Vinterbyg: 110,85 kg
- Vinterhybridrug: 88,49 kg
- Rajgræsfrø, alm.: 41,85 kg
- Kartofler, friteret/chips/pommes frites: 33,48 kg
- Vårhavre: 6,67 kg
- Kartofler, lægge- (egen opformering): 6,64 kg
- Silomajs: 3,19 kg
- Vintertriticale: 2,43 kg
- Ærter: 2,42 kg
- Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt: 2,23 kg
- Rapgræsfrø, alm.: 1,30 kg
- Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg): 1,14 kg
- Silomajs med græsudlæg: 1,06 kg
- Vinterbyg, helsæd: 0,90 kg
- Hestebønner: 0,86 kg
- Vinterrug: 0,66 kg
- Juletræer og pyntegrønt: 0,39 kg
- Anden skovdrift: 0,21 kg
- Vårhvede: 0,21 kg
- Skovdrift med fjernelse af ved: 0,13 kg
- Fodersukkerroer: 0,06 kg
- Spinatfrø: 0,05 kg