Omsætning nærmer sig tre milliarder - på trods af uforudsigelighed
På trods af uforudsigelighed fastholder selskab en sund økonomi og robusthed.
Forsyningsselskabet Kredsløb i Aarhus har netop offentliggjort et positivt regnskabsår.
Omsætningen er steget fra 2,4 milliarder kroner til 2,8 milliarder kroner.
»Verden og energi- og forsyningsbranchen er præget af fortsat uforsigelighed. Det til trods fastholder Kredsløb en sund økonomi og en robusthed, der gør det muligt at holde priserne i ro overfor vores kunder, og det giver tilmed selskabet ballast til de kommende års store transformation af energisystemet,« fortæller Thomas Elgaard, der er CFO i Kredsløb.
Selskabet er konkurrere om retten til at aftage det forbrændingsegnede restaffald i flere store kommuner. I år har Kredsløb opnået et tilfredsstillende resultat og sikret de mængder affald, som er målsat.
»Vi står overfor massive investeringer de kommende år, hvis vi skal i mål med fremtidens forsyning med stabil, prisvenlig varme producent af vedvarende energi og samtidig levere det største enkeltstående bidrag til byens CO2-målsætninger. Vi er ikke i mål, men vi tager hver dag skridt i den rigtige retning på vej mod målet,« forklarer Thomas Elgaard.
En ny, elektrificeret varmeforsyning betyder dermed et farvel til varme fra afbrænding af træpiller, hvor der i 2024 var politisk flertal for at stoppe investering i ny biomasse i Aarhus efter 2030.
Økonomidirektøren peger blandt andet på medarbejdernes engagement, viljen til udvikling og omfattende digitalisering som årsager til den positive udvikling.
»Energibranchen undergår stor forandring i øjeblikket, og det kræver vilje og omstillingsparathed for vores medarbejdere at navigere i. Vores udvikling bæres af dedikerede og kompetente medarbejdere, der vil omstillingen og kæmper for den og hinanden. Det gør mig stolt og glad over at være en de laf en udvikling, der er så markant nu og i fremtiden,« slutter han.