Sprød ungdom. Da din indre gudinde var mest lysende

Uden at lyde som om det rabler for mig, og at du kunne få tanken om, at jeg skulle ligge under for storhedsvanvid, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at alle mine medsøstre og jeg indeholder vores egen indre gudinde – også selv om det kan føles som om, at den kan ligge meget dybt begravet indeni én. Måske kender du det?

Gudindens storhedstid

Det gør jeg i hvert fald, og på en helt almindelig hverdag, hvor jeg er så heldig at have fri, ligger jeg i min elskede hængekøje efter at have overstået dagens vigtigste gøremål (hvilket vil sige vasketøj og andet i den dur), og jeg tillader mig selv at forsvinde lidt ind i en god roman om sammenbragte familier, kærlighed og sex i de børnefri uger.

Jeg er netop nået til kapitlet om hovedpersonens egen forsvundne gudinde, hvilket får mig til at slippe min bog og i stedet gribe ud efter min notesbog, så jeg kan skrive de tanker ned, som jeg med ét bliver grebet af, og som udløser min egen selvrefleksion over, hvor min egen gudinde indimellem har været forsvundet hen.

Ingen tvivl om at den havde sin storhedstid i min sprøde ungdom, og at det var her, den gennemlyste mit sind og hud, og at det var i de år, jeg var allermest i kontakt med den. Måske du kan nikke genkendende til det eller måske har du først fået kontakt til den i en senere alder. Ellers måske har du stadig til gode.

Mental træthed kvæler de fleste gudinder

Selv husker jeg følelsen af, at intet kunne slå mig ud, og at hvis jeg blev slået ud, så bad min indre gudinde mig om at lyse hver en celle op igen, rejse mig igen, ranke ryggen og med selvsikkerhed sende verden det største smil, som nåede mine blågrønne øjne.

Det var dét blik, der kiggede ind i fyrenes øjne og som skabte magi. Jeg tror på, det er dét lys, vi kvinder udsender, som tiltrækker mænds opmærksomhed. Mændene elsker, når kvinder lyser rummet op.

Omvendt er der ikke meget lys over os, når vi rammes af mental træthed, og vi er mere optaget af vasketøj, madpakker og børnenes lektier og fritidsaktiviteter.

Når vi slukker lyset i os selv, slukker vi også automatisk vores indre gudinde, og vi mister vores tiltrækningskraft. Uanset om vi er i et parforhold eller ej.

Tornerosekys

Dét er, når vi slukker lyset i os selv, og det føles som om, vores indre gudinde sover sin tornerosesøvn, at vi bliver trætte af os selv og mister energien til andet end det allermest nødvendige, og selv det kan vi måske ikke engang overskue, at vi bliver nødt til at finde ud af, hvad der skal til for at genoplive vores indre gudinde, vores eget indre lys.

Det er os selv, der skal kysse den til live igen, som var det prinsen, der læner sig henover den sovende Tornerose, men i det her tilfælde, må vi selv vække vores magiske, feminine kraft til live igen. Ingen andre kan gøre det for os.

Find din indre gudinde

Jeg selv er blevet meget bevidst om de lange perioder, hvor jeg har befundet mig i den tilstand, og når nogle har spurgt mig, om jeg fx ikke dater, har jeg helt naturligt svaret nej, for jeg har været helt bevidst om, at jeg har skulle genfinde min egen feminine (livs)gnist.

Det er når, vi rejser os fra vores sengeleje og møder verden selvsikre, stærke og modige og med det feminine skær, som oplyser ethvert rum med den der helt særlige energi, at andre taber kæben, mens de kigger med betagne øjne, at du ved, at du har (gen)fundet din indre gudinde.