Fra Vosnæs Pynt til Ahl Lejrskole. En historie om dobbeltmoral

Honnør til et enigt byråd, der råber storebror i Aarhus midt imod og påpeger det urimelige i at rejse 150 meter høje vindmøller i det underskønne område, Vosnæs Pynt.

Hvis det politiske flertal i Aarhus Byråd mangler en kattelem for at ændre mening, kan de passende smutte en tur til Lillerup Plejehjem i Rønde og se F.C. Kiærskous maleri af Kalø-landskabet fra 1859. F.C. Kiærskous maleri indfanger denne tidløse skønhed, som nu står på spil. Kan de majestætiske vindmøller virkelig retfærdiggøre ødelæggelsen af et landskab, der har stået som et symbol på vores fælles arv?

En konservativ rådmand med format ville kalde det helligbrøde at ignorere kulturarvens dyrebare arv.

Rosen til Syddjurs Byråd hører imidlertid op, for i byrådssalen, hvor beslutningerne træffes, kæmper kommercialismen mod historien, når det gælder alt andet end Vosnæs. Det blev illustreret med al tydelighed, da et flertal forleden gav ejeren af Ahl Lejrskole lov til at rive det ned for at få plads til at opføre otte sommerhuse i det smukke område. Debatten i byrådssalen var på et så lavt niveau, at man tog sig til hovedet.

At voksne byrådspolitikere kan bruge argumenter som, at politiet er blevet tilkaldt nogle gange til stedet, at der indendørs trænger til en større renovering, og at det er synd for ejeren, skriger simpelthen til himlen.

Det byrådet ene og alene skulle forholde sig til på det i hast indkaldte møde var, om stedets fine historie, der rækker tilbage til 1920-30’erne, hvor arbejderbørn fra det indre København kunne komme på landet og få sol, frisk luft og havbad om sommeren, var så et stærkt bidrag til vores fælles kulturarv, at de røde bygninger ikke bare skulle falde for bulldozer. Både Østjyllands Museum og BLIS havde talt varmt for en bevarelse og en bevarende lokalplan, mens kommunens medarbejdere ud i samme boldgade, sædvanen tro, anbefalede bulldozeren.

Et par byrådsmøder inden var Lille Siams fremtid på dagsordenen. Her så man igen, at et par seniorpolitikere, Tommy Bøgehøj og Claus Wistoft, talte varmt for kommercialismen og imod bevarelse af kulturarven. Lille Siam har en lokalhistorisk betydning for Ebeltoft i kraft af eventyreren Rasmus Havmøller. I 1914 forlod han Ebeltoft og rejste ud i verden. 20 år senere vendte han hjem efter flere år i Thailand (eller Siam som landet hed dengang), sammen med sin thailandske hustru og en stor samling af alt lige fra udstoppede dyr og andre kulturgenstande, der i dag vil betragtes som politisk ukorrekte. Tilbage i Ebeltoft byggede han bl.a. huset Lille Siam med thailandske træk.

Rasmus Havmøllers store samling er i dag at finde på udstillingen Skatkammer Siam i Ebeltoft, som hører under Museum Østjylland. Lille Siam har derimod været på private hænder siden familien solgte det i 2020. Lille Siams fremtid er ikke afgjort endnu. På et snarligt møde skal byrådet diskutere netop hensynet til kulturarven kontra kommercialismen.

Det er dobbeltmoral at anerkende det forkerte i at opføre vindmøller i et kulturlandskab, hvis man samtidig siger »vælt da lortet« andre steder i kommunen. Tænk, hvis holdningen havde været den samme i forhold til Kolind Præstegård og Toldstedet ud for Nappedam. Her får historien lov til at leve videre og skabe den sammenhæng i livet, som det vil klæde et samlet byråd at anerkende.