"Lotter" var klar til katastrofer og krig

I krisetider rykker vi sammen, for sammen er vi stærkere. Den største krise, som Danmark har været igennem de sidste 100 år, var den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. Et af de mange sammenhold, der udsprang af besættelsen, var Danske Kvinders Beredskab, der med deres såkaldte »Lotter« stod klar, så Danmark var forberedt på de store udfordringer.

Danmark blev under 2. Verdenskrig omtalt som flødeskumsfronten af besættelsesmagten, fordi landet ikke var en aktiv krigszone, og fordi forsyningsmængden her var bedre end mange af de andre tyskbesatte lande.

Alligevel var besættelsen en tid med megen usikkerhed og ængstelighed for den danske befolkning. Ganske kort tid før den tyske besættelsesmagt den 9. april 1940 rullede ind over den danske grænse, var Danske Kvinders Beredskab (DKB) blevet stiftet.

DKB blev organiseret under Dansk Luftværnsforening, der var blevet stiftet tilbage i 1934, da rygterne om en kommende storkrig var begyndt at svirre. Luftværnsforeningen var sat i verden for at forberede forskellige beredskabsinitiativer, som i katastrofetilfælde kunne mobilisere, afhjælpe og informere befolkningen.

Ligesom luftværnsforeningen arbejdede DKB med beredskabsopgaver, dog primært centreret omkring traditionelle kvindediscipliner som forplejning og omsorgsarbejde, og efter finsk forbillede blev DKB’s medlemmer kaldt »Lotter«. Eneste krav for et medlemskab i DKB var, at man var kvinde. Som formanden for De Danske Husmoderforeninger, fru Ingeborg Richter, udtalte til husmoderforeningens store årsmøde i 1941, så kaldte DKB »…paa alle Kvinder uden Hensyn til politiske, sociale eller religiøse Anskuelser.«

Med kronprinsesse Ingrid som protektor var DKB hurtige til at organisere lokalafdelinger, og en sådan blev stiftet i Aarhus i marts 1940, hvor fru Amtslæge Juul blev valgt som formand. Ikke at fru Juul selv var amtslæge, men dengang blev man altid benævnt med sin mands titel.

Gullaschmiddag til 100

I juni 1940 kunne DKB i arbejderanstalten på Vester Allés køkken afholde sit første specialkursus i Aarhus. Her underviste økonoma frk. Sehested 30 kvinder i forplejning af et større antal mennesker. Kurset blev ugen efter fulgt op med madlavning i feltkøkkener, og i juli kunne tre hold modtage en sølvnål som bevis på, at de havde gennemført uddannelsen i DKB’s forplejningskorps. Eksamen bestod af en gullaschmiddag lavet på feltkøkkener i Hørhaven, hvor 100 mennesker blev bespist.

I august samme år blev 110 DKB-kvinder uddannet som hjælpere i de offentlige tilflugtsrum i Aarhus, og samme måned afholdt DKB et sygeplejekursus på Testrup Højskole for ca. 100 unge piger, der i krisesituationer ville kunne hjælpe på byens hospitaler. Et halvt år efter oprettelsen havde 555 aarhusianske kvinder allerede gennemført et af organisationens gratis kurser i eksempelvis forplejning, børnepasning og sygepleje.

Børnetøj på depot

Over besættelsens fem år igangsatte DKB både store landsdækkende kampagner og små lokale projekter. Den første landsdækkende indsats begyndte i juni 1940, hvor DKB efter ønske fra medicinalvæsenet indsamlede hvide klude, som blev omsyet til sygevat og forbindsstoffer. Det var lige meget, om der var tale om gamle forvaskede gardiner, sejlduge eller herrernes skjorteflipper. Tre måneder senere kunne DKB i Aarhus sende godt 50 store sække afsted til en central i København, derudover var syv sække blevet frasorteret til at kunne laves om til børnetøj. Også i de daværende omegnskommuner blev der oprettet lokale afdelinger af DKB.

I Skødstrup Kommune indgik DKB eksempelvis et samarbejde med kommunens skolebørn, der indsamlede frugt, som efterfølgende blev afleveret, syltet og uddelt til trængende familier af DKB’s Lotter. I Åby Kommune blev der tilbudt gratis biografbilletter til de første 50, som afleverede klæder og stof til DKB’s lokale afdeling. Stof og klæde blev syet om til børnetøj i håndgerningslokalet på Åby Skole. Ligesom andre steder i landet blev børnetøjet gemt på et depot, så det kunne udleveres i situationer, hvor børnefamilier i hast måtte forlade deres hjem. Hvis der ikke blev brug for tøjet i Åby, blev det doneret til sognets trængende gennem sognepræst Hansen, mens det inde i Aarhus var Mødrehjælpen, der fik overskudstøjet.

Lotterne blev selvstændige

Danske Kvinders Beredskab var vigtige i forhold til at give helt almindelige kvinder en aktiv rolle under 2. Verdenskrig. Selvom Danmark ikke blev ramt af samme omfang af katastrofer som mange andre europæiske lande, kom Lotternes træning mange gange til nytte. Både i forhold til omsorgsopgaver, som da Lotterne hjalp til, da 4.000 børn blev evakueret fra Finland til Danmark, og som da de i vintermånederne i starten af 1945 og starten af 1946 sørgede for, at småbørn fra trængte aarhusianske hjem fem gange ugentligt fik serveret et varmt måltid mad.

Og ikke mindst i forhold til de katastrofer, som ramte byen. Eksempelvis natten til den 22. februar 1945, hvor midtbyen blev ramt af flere schalburgtageangreb, der blandt andet ødelagde store dele af Guldsmedgade og kostede syv mennesker livet.

Ved angrebet blev Paradisgades Skole indrettet til et luftværnskvarter, hvor Lotterne mødte op kort efter, de første bomber var sprunget. Her hjalp de blandt andet med at sætte sovepladser op, at indregistrere de katastroferamte, at svare på henvendelser fra pårørende, og ikke mindst stod de for forplejning. Ved halvfiretiden om morgenen blev DKB spurgt, om de kunne bespise redningsmandskabet, og halvanden time senere var Lotterne klar til at servere stegt flæsk, brasede kartofler, smørrebrød, mælk og kaffe for 600 mennesker. O

ver de næste dage hjalp Lotterne med indkvartering og bespisning af hundredvis af nødstedte og redningsfolk. Efter krigen fortsatte DKB sit virke, og organisationen eksisterede helt frem til 1990.

Kort efter krigen – mere præcist 9. april 1946 – flyttede Lotterne dog hjemmefra, da Danmarks Lottekorps officielt blev stiftet som en selvstændig organisation, der eksisterede frem til 1989. En stor del af medlemmerne kom ikke overraskende fra Dansk Kvindeligt Beredskab.