Fortsæt til indhold

Gammel Grenaa-dreng vender hjem for en kort stund med moderne Nimbus e-cykel og motorcykel på el

Claus Støvlbæk Clausen præsenterer sin relancerede Nimbus e-motorcykel og e-cykel på Torvet i Grenaa fredag.

Samfund

Fredag den 4. juli fra kl. 12-15 vil Torvet i Grenaa være centrum for en helt særlig begivenhed.

Claus Støvlbæk Clausen, iværksætter med dybe rødder i Grenaa, vender hjem for at præsentere sin relancerede Nimbus e-motorcykel og den nye Nimbus e-cykel.

Begivenheden giver Grenaa-genserne mulighed for at prøve køretøjerne og opleve deres design og ydeevne.

Bæredygtighed og nostalgi

Claus Støvlbæk Clausen, født på Grenaa Sygehus og opvokset i byen, har en passion for at genoplive den ikoniske Nimbus motorcykel, men med et moderne twist.

»Der er kun én vej. Den skal på gaden igen. Og det skal være med el,« siger Claus Støvlbæk Clausen, der har arbejdet hårdt for at bringe den nostalgiske motorcykel tilbage i en bæredygtig udgave.

Nimbus e-cyklen kører allerede på gaderne i Danmark og Tyskland.