Kurt har sat både og folk på plads i 50 år – nu blev han fejret ved beddingen

Det går ikke altid som præsten prædiker. Heldigvis, vil nogen mene.

På Fiskerihavnen i Ebeltoft gav det anledning til en hel del morskab og skarpe bemærkninger sagt gennem smil, at Kurt Nielsen tilsyneladende ikke havde taget den rute ned på havnen på sin blå cykel, som man havde regnet med.

Her stod de ellers fra Slupkoret i fuldt ornat og i færd med at forberede sig, og Kurt Nielsens datter var i gang med at dele papirflag ud, inden fremmødet skulle slentre hen til beddingen, hvor Kurt Nielsen skulle overraskes og fejres, da han kom cyklende og naturligt undrede sig over optrinnet.

Fatter stadig ikke en skid

Nå, værre var det jo heller ikke, og fejres skulle Kurt Nielsen jo, for igennem 50 år - siden 1. juli 1975 - har han været manden, man gik til, når båden skulle på land og repareres og vedligeholdes i Ebeltoft, så i samlet flok og stadig ledsaget af en kærlig udveksling af fornærmelser gik de hen til Kurts Palæ, som den sorte skurvogn ved beddingen kaldes.

Her blev kørt kolde øl og vand ind til at dulme sommerheden og sandwich og kagemand til eftermiddagssulten, mens formand for beddingen i Ebeltoft Jens Olsen tog ordet og gav en rammende beskrivelse af det menneske, der har været »høvding på beddingen« i 50 år.

»Jeg kan ikke sige, at det altid er gået stille hen - eller faktisk er det aldrig gået stille hen - når man skal have sin båd på bedding. Her er du jo enestående til at bruge dine pædagogiske evner...«

Her grinede forsamlingen indforstået.

»...til at forklare os, hvordan det skal foregå. Selv hvis man skulle være lidt tunghør eller tungnem, så lykkes det alligevel. Det vil vi gerne takke dig for. Også selv om du sikkert tænker, at vi stadig ikke har fattet en skid af, hvordan det foregår, når en båd skal på land. Jeg håber, vi vil have dig som guide i mange år endnu. Vi sætter i hvert fald stor pris på alt det, du har gjort for os og beddingen,« takkede Jens Olsen.

Hjerte og sjæl

Dernæst satte Jørn Ruby, foreningsformand i Den Røde Hal, ord på et dedikeret menneske i det lokale maritime miljø.

»Vi er her for at fejre dit 50 års jubilæum som bestyrer af beddingen på Fiskerihavnen. Og det er jo ikke kun et tal. Det er også et vidnesbyrd om et halvt århundredes dedikation, slid og omsorg for både mennesker, havnen og skibene. Du har sat et uudsletteligt præg på havnemiljøet med skurvognen Palæet her ved ophalingsstedet, som i årevis har dannet rammen om et lille socialt helle, som alle kender til.«

»Det er ikke bare en kop snak, man får her. Man får også gode råd og gerne en over snuden, hvis man stikker den for langt frem. Din kontante person er ret legendarisk efterhånden, men bag de skarpe og skrappe ord, kan man mærke et bankende hjerte og en hjælpsom sjæl, når man har brug for en hånd. Så er det dig, man kalder på,« lød det fra Jørn Ruby.

Rustne stemmer

På trods af, at det tilsyneladende ikke skorter på ord fra Kurt Nielsens mund, når en båd skal hives op, så er han mere karrig med dem, når det kommer til at fortælle om sin egen betydning for havnemiljøet generelt og for beddingen i særdeleshed.

Beddingen i Ebeltoft er ved at være slidt op, hvorfor der i øjeblikket er ved at blive rejst penge til at modernisere den.

Når det sker, kunne det måske være et passende tidspunkt at drosle ned. Det har Kurt Nielsen dog ikke tænkt sig.

Skibstømrer Jens Martensen er godt nok ved at blive kørt i stilling til at kunne overtage beddingen, men:

»Han skal jo først læres op, så nej nej, jeg stopper ikke,« fastslog Kurt Nielsen.

Og så konstaterede han ellers, at det var »da fint nok« med sådan en lille fejring af hans 50 år med noget på beddingen, inden Slupkoret tog over med sømandsviser for jubilaren og Kurt Nielsen vurderede, at de stemmer da vist trængte til at blive smurt, så rustne som de lød.