Ny skole uden klassetrin, karakterer eller eksamener: Lærer-ansøgninger er væltet ind

»Jeg er ikke som de andre / Jeg er noget for mig selv«

Ordene stammer fra en gammel sang af gruppen De Gyldne Løver, men beskrivelsen virker også passende for Friskolen Vildskud, der til august for første gang byder nye elever velkommen.

Modsat stort set alle andre skoler i Aarhus vil Friskolen Vildskud hverken operere med klasseopdeling, karakterer eller eksamener.

Den nye skole på Paludan-Müllers Vej i det nordlige Aarhus åbner med et fokus på legende læring (CollaborLearn) og elevtrivsel.

Det er en forældregruppe, hvis egne børn havde brug for noget andet end det, folkeskolen kan tilbyde, der står bag skolen.

»De havde brug for nogle andre, mindre rammer, hvor de ikke skulle forholde sig til så mange børn og voksne. Måske lidt ligesom en landsbyskole, hvor alle kender hinanden, så det er mere trygt, og hvor de store tager sig lidt af de små,« siger forperson for skolens bestyrelse, Lea Grey Haller, og fortsætter:

»Jeg kan rigtig godt lide grundtanken i folkeskolen, men jeg kan ikke lide, at den er blevet så kæmpe stor.«

Det vidner om forældregruppens ambitioner, at skoleprojektet til at starte med hed Utopia.

Faglighed fremfor klassetrin

I Friskolen Vildskuds første leve- og skoleår rummer den blot omkring 20 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Det, børnene skal lære, skal give mening for dem, lyder det.

»I matematik kan man fx lære om hældningsgrader ved at lave en kuglebane. Mange kan miste lysten til at lære, fordi undervisningsformen ikke giver mening for dem. Vi vil motivere børnene og give dem mod på at lære, for det er fedt at lære,« siger Lea Grey Haller.

Der vil på skolen blive arbejdet på tværs af aldre med »udgangspunkt i børns nysgerrighed og virkelyst,« som det hedder sig.

»Vi inddeler i to-tre spor alt efter undervisningen, og vi vil typisk have et projekt, der går på tværs. Vi ser mere på, hvor det enkelte barn er fagligt, end hvilket klassetrin det formelt tilhører, og så matcher vi eleverne ud fra det,« siger Lea Haller.

I stedet for eksamener og karakterer vil skolen benytte sig af såkaldte porteføljer, hvor elever, lærere og forældre i fællesskab kan følge barnets faglige og personlige udvikling. Hvis en elev efter endt skolegang ønsker at fortsætte på en ungdomsuddannelse, vil optagelsen, som det er standarden for eksamensfri skoler, finde sted via en konkret vurdering med en prøve og en samtale.

Elever presses i bund

Ifølge bestyrelsesforperson Lea Grey Haller udspringer Friskolen Vildskud af en bekymring.

»Alt for mange børn ender i specialtilbud, fordi der ikke er plads til dem i en ofte benhård folkeskole. Den stigende mistrivsel hænger sammen med de voldsomme vilkår, vi byder dem, måske 500 børn i en skolegård eller konstante lærerskift. Nogle børn er mere sensitive og har brug for et mere stille miljø, men for at få det, skal de ofte i et dyrt specialtilbud,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er ikke i tvivl om, at det samfundsøkonomisk ville kunne betale sig at lave flere små skoler. Nogle børn ender i specialklasser, simpelthen fordi de er blevet presset for voldsomt for længe, lidt ligesom voksne, der bliver syge med stress.«

Af samme årsag må elevtallet på Friskolen Vildskud ikke overstige 75-80 elever, og skolen starter bevidst småt for at bygge en god kultur op.

Der vil på skolen blive arbejdet fokuseret på at skabe ro på elevernes nervesystem.

»Vi har en fast ugentlig dag i naturen, fordi mange af børnene har brug for højt til loftet, og vores bygning er ideel med mange små lokaler, som vi bruger til pauserum og et sanserum, hvor børnene kan trække sig og få ro i krop og hoved. Vi integrerer også bevægelse i selve undervisningen, så ingen er tvunget til at sidde stille i timevis. Den fleksibilitet, hvor man både kan trække sig og være aktiv, kan man sjældent finde på de store skoler, hvor et overstimuleret barn måske ender på en trappeopgang,« siger hun.

5 stillinger, 92 ansøgere

Antallet af skolelærere, der konkret har udtrykt interesse for at arbejde på Friskolen Vildskud, er kommet bag på skolens bestyrelse.

»Vi fik 92 ansøgninger til vores fem opslåede stillinger. Det er jo vanvittigt mange og vidner om, at mange lærere også gerne vil gøre det på en anden måde, end man gør i folkeskolen,« siger Lea Haller.

Lea Haller, det koster 2100 kroner om måneden at have et barn på friskolen. Afskærer det ikke en stor del af de familier, der måske især kunne have gavn af et tilbud som Vildskud, fra at have mulighed for at kunne have et barn på skolen?

»Jo. Du kan søge friplads, men jeg er egentlig enig. Jeg håber, at kommunen på sigt vil se værdien i vores tilbud og måske betale for, at et barn med særlige behov kan gå her. Jeg vil gerne være med til at vise, at vi er nødt til at gøre noget andet, hvis vi vil mistrivslen til livs.«