Mosten MC kører kortege efter begravelsen. Det var et ønske fra Alex
LNT
Mosten MC skriver i opslag på sin Facebookside et kort mindeord over klubmedlem Alex Bach Haugård, der onsdag 9. juli sov stille ind:
Det er med stor sorg, at vi må meddele tabet af vores ven og klubmedlem Alex Bach Haugård.
Efter et sygeforløb sov Alex stille ind onsdag morgen med sin Ulla ved sin side.
Alex kæmpede til det sidste, altid med et smil til sine medmennesker på trods af smerter.
Vi vil huske Alex for hans altid gode humør, kække bemærkninger og ikke mindst smækbukser og træsko.
Begravelsen vil finde sted 18. juli kl. 13:00 i Vejlby Kirke, Allingåbro.
Det er Alex’ ønske, at der køres kortege fra kirken ud til Mosten MC efter begravelsen, hvor der vil være mindehøjtidelighed.
Hvil i fred, kære Alex.