Fører klimabekymringer til dårligere helbred? Aarhusiansk forskning går imod tidligere studier

Tidligere har studier vist, at bekymringer for klimaet fører til, at de unge har flere psykiske problemer end tidligere generationer. Men helt ny forskning fra Aarhus siger noget andet, oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

De aarhusianske forskere kunne således ikke finde en sammenhæng, hvilket kom som noget af en overraskelse for Dan og Katie Major-Smith, to ud af tre forskere bag de nye resultater.

»Vi var faktisk ret chokerede. Jeg har arbejdet med klimaforskning i en årrække nu, og jeg har mødt mange aktivister og andre bekymrede mennesker, som er meget påvirkede af manglen på klimahandling,« siger Katie Major-Smith i pressemeddelelsen, hvor hendes mand, Dan Major-Smith, tilføjer:

»Vores resultater var overraskende, men vi skal ikke lade os rive med. Vi har ikke særligt gode data på klimaangst. Vi har data på klimabekymringer, og det er ikke nødvendigvis det samme som angst. Hvis vi lavede det samme studie, men havde gode data på klimaangst, tror jeg, at resultaterne havde set markant anderledes ud.«

Fra England til Aarhus

Tidligere i år skiftede ægteparret til Aarhus Universitet fra England, hvor de begge er vokset op og har boet det meste af deres liv med undtagelse af et par forskningsophold i Filippinerne.

»I Bristol, hvor vi plejede at bo, arbejdede jeg med data fra Avon Longitudinal Study of Parents and Children – i daglig tale kaldet ”Børn af 90’erne-studiet”. Det er et stort forskningsprojekt, som har løbet i mere end 30 år. I 1990’erne rekrutterede forskerne bag over 14.000 gravide kvinder til studiet, og de har siden fulgt både kvinderne og deres børn,« fortæller Dan Major-Smith i pressemeddelelsen, hvor han fortsætter:

»Med adgang til den data fik jeg den idé, at jeg ville undersøge koblingen mellem klimabekymringer og mentalt helbred. Jeg havde ikke lavet klimaforskning før, så jeg bad Katie om at hjælpe.«

Ingen sammenhæng

Sammen ville de gerne undersøge, om klimabekymringer direkte påvirker unge voksnes mentale helbred. Størstedelen af den tidligere forskning på området har fundet en sammenhæng – en association – men at vise en kausal sammenhæng har været svært.

»Der sker meget inden for forskningen i klimaangst og klimabekymringer i øjeblikket. Men vi ved stadig ikke, i hvilken retning associationen mellem klimabekymring og vores generelle mentale helbred peger. Får nogle mennesker klimaangst, fordi de allerede har mentale problemer? Eller er det omvendt? Eller bevæger påvirkningen sig i begge retninger?« lyder det fra Dan Major-Smith i pressemeddelelsen.

Dataen fra ”Børn af 90’erne-studiet” er ifølge pressemeddelelsen ret unik, fordi forskerne gentagne gange i løbet af 30 år har indsamlet data om deltagernes mentale helbred og deres opfattelse af klimakrisen. Med data, der spænder over mange år, er det muligt at fastslå, om der er en kausal sammenhæng, fordi det er muligt at måle, hvordan deltagernes mentale helbred og deres klimabekymringer udvikler sig over tid.

Det var derfor nogle overraskede forskere, der ikke fandt en klar sammenhæng.

»Det var på en måde skuffende, men også interessant. Måske er deltagerne i studiet bare ikke bekymrede nok for klimaet til, at det påvirker deres mentale helbred,« siger Dan Major-Smith i pressemeddelelsen.