Fortsæt til indhold

Kvinde fra Aarhus kvæstet: Gik galt i 30 meters højde

En 32-årig kvinde kom torsdag til skade i en ulykke i Herning.

Samfund

En 32-årig kvinde fra Risskov ved Aarhus blev torsdag aften kvæstet i et faldskærmsudspring ved Herning Lufthavn.

Det skriver TV Midtvest.

Ifølge lokalpolitiet i Herning deltog kvinden i en uddannelse af faldskærmsinstruktører.

Omkring 30 meter fra jorden lavede hun efter alt af dømme en forkert manøvre og landede på siden.

Kvinden blev bragt med ambulance til Regionshospitalet i Gødstrup.

Ifølge Herning Folkeblad brækkede kvinden anklen ved faldet.

Episoden skal nu undersøges af Havarikommissionen.