Fortsæt til indhold

DMI advarer: Regn og torden på vej

Samfund
am

DMI varsler, at mandag kan blive præget af kraftige lokale byger med torden.

Det skyldes, at et lavtryk, der søndag har ligget over Nordtyskland, er trukket nordpå og mandag kommer til at ligge inde over Danmark. Med sig hiver det varm og fugtig luft, der gør atmosfæren ustabil, skriver DMI.

De blå områder har risiko for lokale skybrud og torden mandag. Kort: DMI

»Med sig hiver lavtrykket varm og fugtig luft op fra Sydeuropa, hvilket gør atmosfæren yderst ustabil. Den varme luft stiger til vejrs og danner flotte, boblende cumulusskyer, der grundet den ustabile atmosfære fortsætter med at vokse sig store og høje, indtil de til sidst har udviklet sig til cumulonimbusskyer. Det er disse skyer, der giver byger, og de vil lokalt kunne være kraftige og med torden,« skriver meteorolog ved DMI Marielle Fournier.

De blå områder har risiko for lokale skybrud og torden mandag. Kort: DMI

Bornholm kan allerede blive ramt her til morgen, mens store dele af det resterende Danmark forventes at blive ramt i løbet af eftermiddagen.

Der kan ifølge DMI lokalt komme over 15 mm regn på en halv time, hvilket svarer til et skybrud. Prognoserne er dog stadig usikre, lyder det fra vejrtjenesten, der har udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud og torden.