Fortsæt til indhold

Historisk vingesus til salg: Du får et 248 år gammelt hus, to søer og en sauna

Stråtag, bindingsværk, synlige loftsbjælker, sauna, samt en stor grund med to søer. Hvis det lyder interessant, så læs videre her.

Samfund

»En historisk og charmerende bolig i tilsvarende idylliske omgivelser.«

Sådan indleder liebhavermægleren Lilienhoff boligannoncen for et hus på Byrielsholmvej 16 lidt uden for Voldby ved Hammel.

Huset er intet mindre end 248 år gammelt – opført i 1777.

Prisen lyder på 4.695.000 kroner.

Byrielsholmvej 16 lidt uden for Voldby ved Hammel. Prisen lyder på 4.695.000 kroner. Foto: Lilienhoff

For den pris får du ud over lidt historisk vingesus et boligareal på 240 kvadratmeter, syv rum, synlige loftsbjælker indendøre, sauna, et udhus på 84 kvadratmeter og en grund på 2,5 hektar, som blandt andet rummer to søer.

Indendøre er der blandt andet syv rum, synlige loftsbjælker og sauna. Foto: Lilienhoff

Det hvide hus har sprossede vinduer, sort bindingsværk og et stråtag med buede kviste. Selv garagen har stråtag og sprossede vinduer.

»I haven får man ligeledes fornemmelsen af de historiske aner med brosten og opvokset beplantning, der omfatter høje, ranke træer og prydende planter af forskellige former og størrelser. Det giver et stemningsfuldt miljø, som selvfølgelig bliver endnu mere charmerende af de to søer,« skriver Lilienhoff, som fortsætter:

»Udsigten er betagende over de bugtede marker og med kig til skoven, som samtidig bidrager med et foranderligt udtryk til rammerne.«

Indendøre er der blandt andet syv rum, synlige loftsbjælker og sauna. Foto: Lilienhoff

Lilienhoff fremhæver desuden nærheden til Aarhus og selvfølgelig Hammel, som ligger fem kilometer væk. Og dér er »alt, man måtte have behov for,« skriver mægleren.

Hans Lilienhoff, som er medejer af liebhaverkæden, fortæller, at det ikke er et særsyn med så gammel en ejendom til salg.

»Vi er jo en landsdækkende kæde, så det sker faktisk oftere, end du regner med – måske bare ikke lige i Hammel-området. Lige nu har vi til eksempel Gyldensteen Slot i Bogense til salg – det er fra 1640. Så virker ejendommen i Voldby jo pludselig som en årsunge,« siger han.

Skulle man være interesseret i slottet, er det i øvrigt til salg for 40.000.000 kroner.

I haven er der opvokset beplantning, der omfatter høje, ranke træer og prydende planter af forskellige former og størrelser. »Det giver et stemningsfuldt miljø, som selvfølgelig bliver endnu mere charmerende af de to søer,« skriver Lilienhoff i boligannoncen. Foto: Lilienhoff
Huset har et boligareal på 240 kvadratmeter samt et udhus på 84 kvadratmeter og en grund på 2,5 hektar, som blandt andet rummer to søer. Foto: Lilienhoff
»I haven får man ligeledes fornemmelsen af de historiske aner med brosten og opvokset beplantning,« skriver ejendomsmæglerkæden Lilienhoff i boligannoncen. Foto: Lilienhoff
Huset har et boligareal på 240 kvadratmeter samt et udhus på 84 kvadratmeter og en grund på 2,5 hektar, som blandt andet rummer to søer. Foto: Lilienhoff
»I haven får man ligeledes fornemmelsen af de historiske aner med brosten og opvokset beplantning,« skriver ejendomsmæglerkæden Lilienhoff i boligannoncen. Foto: Lilienhoff