To årtier med nål og tråd: Systuen i Gellerup binder kvinder sammen

»Til at starte med ville de ikke sidde i samme rum, de tyrkisk- og arabisktalende kvinder.

De nægtede at have noget med hinanden at gøre, da vi startede med at lave samtalegrupper i Folkehuset i Gellerup, tilbage i 2005.

En dag opdagede vi, at der stod nogle gamle symaskiner gemt væk i et skab. Vi spurgte, om vi måtte bruge dem, og det fik vi lov til.

Det skulle vise sig at blive enden på splittelsen og starten på Systuen Gellerup.

Kvinderne vil sy. Også selvom det indebærer at sidde sammen med andre kvinder, de normalt ikke omgås. Og hvis ikke de vil sy, så vil de snakke, grine og have en pause fra hjemmets fire vægge, hvor de ellers opholder sig i mange timer af døgnet.

Vi cykler og kører Aarhus tyndt for at hente stof, som folk donerer.

Når vi så mødes tirsdag formiddag, spreder vi det ud på et bord, og så kan kvinderne få lov til at vælge, hvad de ville bruge til deres næste syprojekt.

Vi frivillige skiftes til at holde ferie hen over sommeren, for én ting er og forbliver sikkert: Det er hver tirsdag, vi mødes. Kun mellem jul og nytår holder vi systuen lukket.

Kvinderne kan ikke undvære det. Det fortæller de os. Både i ord og handling.

Det er højdepunktet på deres uge, siger de. Med fornyet selvtillid får de syet tøj til børn og børnebørn og til sig selv.

Og så tropper de ofte op en halv time, før vi begynder, og går ikke før den sidste tår kaffe eller te er drukket flere timer efter, at vi har sat symaskinerne på plads og dagens frivillige er taget hjem.

Vi syr ikke kun sammen. Årets højdepunkter er, når vi har fået skaffet fondspenge til at tage på bustur. Vi tager til Himmelbjerget eller Skagen, på museum, i zoo eller til H.C. Andersens hus.

Kvinderne trækker i deres fineste kjoler og tager smykker på. Klar til at møde verden uden for Gellerup. En verden de ikke ofte møder.

Når de kommer hjem, er det med brochurer i lommerne fra de steder, vi har været, så børnene og manden kan se, hvad de har oplevet.

Vi snakker også om, hvad der sker i samfundet omkring os. Hvad er pinse? Hvorfor er forretningerne lukket? Hvorfor har vi et kongehus? Hvad betyder det? Hvorfor bor der så mange forskellige etniciteter i Danmark?

Vi hjælper med at læse e-boks-beskeder, gå på apoteket og være bisiddere. Det er svært med det danske sprog for de fleste af kvinderne i systuen.

Vi har lært at forstå hinanden. Med fagter, smil og ord her og der får vi det til at lykkes.

Integrationen går begge veje – i et smukt mix af kulturmøder. Om vi er fra Tyrkiet, Kurdistan, Syrien eller Danmark.

Vi vil hinanden.

Vi vil fællesskabet.«

Fortalt af: Birte Vixø og Inge Levisen