Det er global ansvarlighed at anvende lokale ressourcer til biogas

Klavs Bryld bruger i Din Avis Norddjurs 30. juli en række teoretiske betragtninger som argument for, at et lokalt biogasprojekt i Homå bør afvises. Men hans teori holder ikke i virkeligheden.

Ud fra en global betragtning er det helt afgørende, at vi lokalt sikrer en effektiv og ansvarlig recirkulering af lokale, tilgængelige ressourcer i form af affald og restprodukter. Det er præcis, hvad biogasanlæggene kan, og derfor vil et lokalt biogasanlæg yde et solidt bidrag til, at vores klode får en bedre og mere bæredygtig udnyttelse af knappe ressourcer.

Langt størstedelen af den biomasse, der kommer i de danske biogasanlæg, er husdyrgødning, madaffald samt organisk affald og restprodukter fra industrien. Kun cirka fire procent af biomasseinputtet må i dag være såkaldte energiafgrøder.

Klavs Brylds betragtninger om biomasseanvendelsen til biogas er dermed ikke korrekte.

Biogasanlæggene sikrer, at næringsstoffer i affald og restprodukter bliver recirkuleret og kan genanvendes som gødning på landbrugets marker. I samme proces udnyttes energiindholdet i form af grøn biogas. Som eksempel betyder recirkulering af næringsstoffet fosfor, at der bliver mindre behov for at grave fosfor op i miner i lande som Marokko og Rusland, mens anvendelsen af biogas mindsker trækket på fossile ressourcer som kul, olie og naturgas. Det er cirkulær økonomi i praksis, hvor biogasanlæggenes genanvendelse af lokale affaldsprodukter bidrager til at mindske trækket på klodens ressourcer.

Eftersom hovedparten af biomassen har lav værdi, kan det ikke betale sig at transportere den ret langt.

Derfor er det nødvendigt med lokalt placerede biogasanlæg, hvis de lokale ressourcer skal udnyttes.
Og det er netop her, Klavs Brylds argumentation kører af sporet.

Bryld tager udgangspunkt i beregninger, der viser, at der kun er cirka 10 GJ biomasse til ikke-fødevareformål til rådighed for hvert menneske på kloden. Dette gennemsnitstal bruger han til at beregne, hvor meget biomasse der i Danmark totalt set må anvendes til ikke-fødevareformål. Problemet er, at Brylds beregning ikke tager højde for, at biomasse ikke er jævnt fordelt mellem lande og regioner på kloden. Det er klart, at der relativt er voldsomt meget mere biomasse til rådighed i Danmark end i Sahara. Derfor kan man ikke bare tildele et loft over anvendelse af biomasse ud fra en global gennemsnitsberegning.

Lokalt tilgængelige affaldsressourcer i Danmark skal genanvendes så godt som muligt. Ellers øger vi trækket på klodens ressourcer – til ulempe for de befolkninger, der har adgang til færre, naturlige biomasseressourcer.

I den sammenhæng handler forslaget om at dyrke græs på udtaget landbrugsjord om at få et optimalt udbytte af arealomlægningen i landbruget, dels fordi græsset er effektivt til at modvirke udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, dels fordi græsset kan anvendes til produktion af gødning og grøn energi i biogasanlæggene. Arealomlægningen er besluttet af et bredt flertal i Folketinget, så vi kan lige så godt finde de klogeste måder at gennemføre den på.

Klavs Bryld nævner selv plastik, der på sigt skal produceres på basis af biomasse. Den mest oplagte vej til at fremstille plastik fra biomasse er i første skridt at omdanne biomassen til biogas og derefter omdanne biogassen til kemikalier, der kan anvendes til fremstilling af plastik. Dermed kan lokale affaldsressourcer i Norddjurs og andre lokalområder i Danmark på sigt bidrage til at gøre den globale plastikproduktion grøn. Samtidig med, at næringsstofferne i affaldet recirkuleres og genanvendes som gødning til den lokale fødevareproduktion.

Det er ansvarlig ressourceforvaltning og grøn omstilling, der giver mening både i lokalt og globalt perspektiv.