Efter mere end 50 år får svømmehal helt nyt liv

Når man tænker på, hvor mange fødder der igennem årenes løb er trasket igennem omklædningsrummene i svømmehallen i Auning, hvor meget vand, der er løbet igennem rørene og hvor mange kastekampe med gule sæbesvampe, der er afviklet her, ja, så er det faktisk ganske imponerende, at rummene stadig kan holde sammen på sig selv.

Men når centerchef i Auning Idræts- og Kulturcenter Jacob Bytoft fortæller, hvordan bruserne gerne lige skal skylles igennem for rust, når de har været ubrugte et stykke tid, hvordan hans personale har besvær ved rengøringen, fordi vandet ikke alle steder falder den helt rigtige vej og hvordan der ofte skal tænkes i kreative lappeløsninger, for at få tingene til at fungere, ja, så forstår man godt beslutningen om at gennemrenovere omklædningsrummene.

Det arbejde er lige nu i fuld gang. Det gamle dame-omklædningsrum er allerede revet fuldstændig ned, og til foråret følger herre-omklædningen.

10 millioner

Ud over et par mindre ansigtsløft ved årtusindeskiftet er der stort set ikke sket noget med omklædningsrummene, siden svømmehallen blev indviet i 1972, og derfor er det også en stor udgift at bringe faciliteterne op til moderne standarder og behov.

Omkring 10 millioner kroner koster projektet. Ved budgetforhandlingerne sidste år vedtog kommunalbestyrelsen at afsætte penge til renoveringen, så det kommunale tilskud bliver på omkring seks millioner kroner. Resten skal svømmehallen selv bidrage med - altså omkring fire millioner kroner.

Det er en temmelig stor post for en svømmehal, der er ejet af folkeaktier, for selv om den fungerer som en forening, så gør selskabsformen det svært at søge midler hos diverse fonde.

Alligevel er det fuldstændig essentielt for svømmehallen, at omklædningsrummene nu opdateres til nutidige forhold, fortæller svømmehallens bestyrelsesformand Jørn Gudmann Nielsen.

»Det er virkelig vigtigt, og det har været et stort ønske for os i mange år. Det er jo det, folk støder ind i som det første og lige nu efterlader det ikke et særligt godt indtryk,« siger bestyrelsesformanden.

»Man skal altså ikke underkende værdien af sådan et center her. Auning er jo den eneste by i Norddjurs med fremgang i indbyggertallet, og det er der jo gode grunde til, men det kræver altså også gode faciliteter. Der skal være en god skole, nogle gode børnehaver, et godt idrætscenter. Alle de der ting. Og så kræver det også, at vi kan tilbyde en god oplevelse, når man går i svømmehalen,« understreger Jørn Gudmann Nielsen.

Helt ny oplevelse

Og hvad er det så for en oplevelse, der venter? Det nemmeste er vel at sige en helt ny.

For de nuværende omklædningsrum bliver revet helt ned. Væk kommer de hvide hospitalslignende klinker og erstattes af store mere sandfarvede klinker, som tillige er mere ru for at gøre det mere sikkert at færdes, når det er vådt.

Det har været et stort ønske for særligt svømmehallens ældre og gangbesværede brugere.

Bruserne bliver opdateret til moderne og langt mere vandbesparende og dermed mere miljøvenlige, som sammen med de øvrige valgte materialer gør det langt lettere for personalet at rengøre og vedligeholde med væsentligt mindre brug af kemiske rengøringsmidler.

De gamle skabe, hvis farver flere gange har nået at være umoderne og så moderne igen, skiftes ud med lyse skabe, der falder ind med et mere varmt udtryk, end tilfældet er i dag.

Alt sammen skal det være med til at gøre oplevelsen lidt mere eksklusiv, fortæller centerchef Jacob Bytoft.

»Vi er jo ikke et wellness-sted, og det skal vi heller ikke være. Vi er en offentlig svømmehal, men derfor må det gerne være lækkert at komme her,« siger Jacob Bytoft og uddyber.

»Vi har mange gæster udefra, som vælger at køre til os, fordi vi stadig er en traditionel svømmehal, hvor man kan svømme baner og samtidig kan man også hoppe en tur i varmtvandsbassinet. Der er ikke ret mange i den nordlige del af Djursland og omkring Randers, der kan tilbyde det samme, som vi kan. Hvis vi skal blive ved med at tiltrække dem og også gerne mange nye, så skal vi også give dem en god oplevelse hele vejen rundt,« forklarer han.

Opdeling får stor betydning

En af de største forandringer ved renoveringen bliver, at saunaerne i omklædningsrummene nedlægges.

De erstattes af en infrarød sauna, som sættes op i selve svømmehallen og kommer til at kræve tilkøb, hvis man skal varmes igennem.

Pladsen som de gamle saunaer efterlader, bliver til gengæld udnytte til fulde, for fremover bliver det muligt at dele omklædningsrummene op i to, og det får enorm betydning, forudser Jørn Gudmann Nielsen.

»Vi har mange forskellige brugergupper, og det betyder for eksempel, at når vi har hold fra Gigtforeningen, som kommer for at bruge vores varmtvandsbassin, så kan vi dele op og sagtens have en skoleklasse i den anden afdeling. Det bliver en helt anden oplevelse end i dag, hvor gigthold, skoleelever og motionister med vidt forskellige behov, må klemmes sammen i det ene rum,« siger Jørn Gudmann Nielsen.

Samtidig får det også betydning for driften, da Jacob Bytoft og hans personale i de mindre travle perioder kan nøjes med at åbne en halvdel af omklædningsrummene og dermed kun gøre rent her.

Snarlig genåbning

På de kommunale budgetter er der afsat penge til de nye omklædningsrum i henholdsvis 2025 og 2026.

Det betyder, at arbejdet i det nuværende herre-omklædningsrum først sættes i gang i starten af næste år.

Lige nu er svømmehallen lukket og har været det siden starten af som følge af arbejdet, men man behøver dog ikke at frygte, at det først bliver i i 2026, man igen kan hoppe i bassinet, lover Jacob Bytoft.

»Vi kan se, hvor meget det betyder for folk, så omkring september åbner vi for vores brugere fra de forskellige handicapinstitutioner og for vores ældre og for skolerne svømmeundervisning. Det kan godt være, der bliver noget med at klæde om i hallen til at starte med, men det er rigtig vigtigt for os at få dem i gang. Resten af offentligheden må vente til omkring efterårsferien, hvor vi regner med, at det første omklædningsrum står færdig,« lyder det fra Jacob Bytoft.

Springer borgmesteren ud?

Han og Jørn Gudmann Nielsen regner med, at der bliver et indvielses-arrangement, når begge omklædningsrum står klar til foråret. Og her er så en lille opfordring, for Jørn Gudmann Nielsen kan huske, at da svømmehallen blev indviet i 1972, gjorde den daværende borgmester det med ret stor bravour ved at hoppe i bassinet fra tre meter-vippen i jakkesæt.

Den udfordring er hermed givet videre til hvem det end bliver, der får tildelt borgmesterkæden efter valget til november, og selv om svømmehallen i Auning ikke længere har nogen tre meter-vippe, så lover Jørn Gudmann Nielsen, at der nok skal findes en måde at hejse den kommende borgmester op til et udspring.