Containerterminal slår corona-rekord uden problemer: Men hvad med milliardinvesteringen?

Det går rigtig godt for en af byens store, markante virksomheder, containerterminalen på Aarhus Havn.

Ejeren af APM Terminals Aarhus, Mærsk, har netop fremlagt sit halvårsregnskab og opjusteret forventningerne til milliardoverskuddet, og det skyldes blandt andet en stor vækst i containertrafikken.

Særligt Donald Trumps flygtige toldpolitik har sat gang i handlen, da usikkerheden har fået virksomheder til at bestille ekstra varer hjem til lagrene.

I landets største erhvervshavn i Aarhus har det også kunnet mærkes. Således slog APM Terminals i juli rekorden for flest håndterede containere på en måned - hele 49.406 containere.

Rekorden skyldes blandt andet, at Aarhus har aflastet de nordeuropæiske havne, fortæller Mikael Gutman, administrerende direktør for APM Terminals Nordic.

»Vi har haft kapaciteten til det, så vi er vældigt stolte af den rekord,« siger han til Din Avis Aarhus Onsdag.

Masser af plads

Den tidligere rekord, der var på ca. 5.000 færre containere, lå midt i den kaotiske corona-periode, hvor der blev handlet i vildskab.

Dengang var der meldinger fra havnen om flaskehalse, at der var propfyldt, og at man ikke kunne tage imod mere gods.

Men det har langt fra været tilfældet i juli, og det er Mikael Gutman især glad for, da der har været stor fokus på effektivisering de seneste år.

»Det, der har gjort glæden endnu større, er måden, vi har gjort det på. Det har - modsat dengang - kørt meget smidigt, og det skyldes, at vi har investeret mange penge, kontinuerligt forbedret operationen og fået alle medarbejderne inddraget og i spil.«

Mærsk spår i sit seneste regnskab en volumenvækst i global containertransport på mellem to og fire procent, og det er terminalen i Aarhus rustet til, forsikrer direktøren.

»Det vil jeg bestemt mene. Vi ser jo helst, at der er en vis forudsigelighed i mængderne og de skibe, der kommer ind, men vi kan godt klare usikkerhed og volatilitet. Det er jo nu engang vores fornemmeste opgave at håndtere og tilpasse operationen, så vores kunder oplever en stabil forsyningssikkerhed.«

Det var det store pres på andre havne, der gjorde, at Mærsk i juli annoncerede, at havnen i Aarhus igen vil få ugentligt besøg af et stort mainliner-skib fra Asien. Det havde man ellers droppet til fordel for omlastning til mindre feederskibe til Aarhus.

Om Mærsk går tilbage til feeder-ordningen, når der er faldet ro på igen, ved Mikael Gutman ikke.

»Det er jo i virkeligheden heller ikke vigtigt. Det vigtige er at få dækket kundernes behov effektivt, prisdygtigt og bæredygtigt - og det er ikke bæredygtigt at få en halvfyldt mainliner ind, som vi har oplevet.«

Milliardinvestering skal give mening

Det er cirka et år siden, at APM Terminals og Mærsk annoncerede, at man var klar til at investere to milliarder kroner i en fremtidssikring på Aarhus Havn. Det skete, efter byrådet valgte at droppe havneudvidelsen.

Ifølge Mikael Gutman står det stadig ved magt - med forbehold.

»Der skal være et marked for det. I globalt perspektiv er Aarhus stadig en lille havn. Markedet i Danmark er måske på ca. en million TEU (tyvefodscontainere, red.), og det kan de danske havne sagtens kapere. Vi har masser af kapacitet her i Aarhus, også til den fremtidige vækst.«

Men for APM Terminals er der ingen ræson i at investere stort i Aarhus, hvis en ny terminal til konkurrenten MSC bliver en realitet.

Aarhus Havn og MSC har indgået aftale om en sådan på Omniterminalen, der skal stå klar i 2027.

Det har Mærsk og APM Terminals protesteret højlydt over og ligger nu i retslig strid med Aarhus Havn om det, fordi man mener, at aftalen er indgået i strid med de forvaltningsretlige principper om saglighed og ligebehandling samt EU’s gennemsigtighedsprincip.

»Tilsagnet om milliardinvesteringen står ved magt under den præmis, at vi fortsætter med at være operatør, og man ikke skærer kagen over i to. Gør man det, giver det ikke økonomisk mening. Tager man halvdelen af vores volumen, tager man halvdelen af vores bundlinje,« fastslår Mikael Gutman og kalder det »ulykkeligt«, hvis fremtidsplanerne falder til jorden.

»Havnen, kommunen, tjener ikke flere penge på en terminal mere - andet end lidt lejeindtægter. Vi har hos os kapacitet til langt ud i fremtiden, men alligevel tager man den plads, havnen så desperat mangler, og bruger den på mere containeraktivitet. Det er uforståeligt for os. Vores ambition var og er at skabe en af verdens bedste og mest bæredygtige havne, men det går fløjten, når du deler kagen i to.«

»Når investeringerne stopper, bliver produktet over tid dårligere. Det skete sidst, man havde to aktører. Så over tid udvander Aarhus Havn desværre sin egen konkurrencekraft.«

Ifølge APM Terminals har man i Aarhus i en længere periode investeret 75 procent af overskuddet i den containerhavnen. I 2024 blev der investeret 99 millioner kroner.