Udsolgt koncert sætter ekstra billetter til salg
I juni blev billetterne revet væk på få dage.
Snart er det igen tid til Aarhus Festuge.
I år kan festugen fejre 60 års jubilæum.
Lørdag 6. september er der jubilæumskoncert, hvor Aarhus-artister såsom Thomas Helmig, Tina Dickow og Birthe Kjær er på programmet.
Tilbage i juni blev de 15.000 billetter revet væk på få dage. Men i forbindelse med indretningen af koncertpladsen, som arkitekter fra Sleth står for, har Aarhus Festuge fået mulighed for at øge kapaciteten til 18.000 gæster.
Det skriver Aarhus Festuge i en pressemeddelelse.
Billetterne bliver sat til salg i dag klokken 10.00.
Jubilæumskoncerten finder sted på havnepladsen ved Pier 3, hvor Molslinjen plejede at sejle fra. Pladsen åbner klokken 17.00.
Der vil være flere festlige aktiviteter og overraskelser. Derudover vil det være muligt at finde noget at spise.
Jonas Kring fra Markedshallen Nicolinehus vil sørge for et udvalg af street food, men der vil også være eksklusiv social dining.
DJ Rasmus Schack vil sørge for at skabe stemning med sit musik. De erfarne Aarhus-DJ’s Jakob Domino og René Kirkegaard vil også bidrage til det.