Lars har holdt Ebeltoft tændt i 40 år – nu ser han tilbage

Man mærker det lige med det samme, når man træder ind på kontoret hos firmaet Holmriis El i Ebeltoft.

Stemningen er afslappet, og humoren er lun, men ikke på bekostning af fagligheden. Og måske er det derfor, at Lars Hansen har fundet sig så dejligt til rette netop her igennem 40 år. For det er præcis sådan, han er.

Lars Hansen har gennem sin ansættelse og karriere i 40 år som industrielektriker ved Holmriis El præsteret at følge med udviklingen og nye teknologier.

Og imens har han ikke bare set et fag ændre sig, men et samfund.

Slagteriet

Avisens udsendte finder Lars Hansen ved sin kontorplads. Her sidder han lidt for meget for tiden på grund af et brækket håndled.

Det passer ham ikke rigtigt, fordi han, med egne ord, har krudt i røven. Sammen går vi ind i personalestuen, hvor hans chef, direktør Peder Grauslund Holmriis, gør os selskab.

De prøver at hitte rede i noget med nogle årstal, men det kommer sig ikke så nøje. De vigtigste er på plads.

I 1985 startede Lars Hansen i lære som industrielektriker.

Industrialiseringens samlebånd og maskiner kaldte på en helt ny type af elektrikere, og han blev en af de allerførste.

På det tidspunkt arbejdede han på slagteriet nede ved havnen i Ebeltoft.

Det blev kaldt slagteriet, selv om det egentlig var et charcuteri. Her kom kødet udenbys fra, og på Vigo, som det hed i folkemunde, blev der lavet pålæg, frikadeller, leverpostej og lignende.

Lars lavede maskinerne på fabrikken, men for at kunne tage den nye uddannelse skulle han have et autoriseret el-firma i ryggen. Det blev Peders far, Arne Holmriis, som tog ham i lære.

Da slagteriet lukkede, fortsatte han med at køre for Holmriis, og dengang var Ebeltoft en industriby.

»Der var Maltfabrikken, Inter Profiles, Schjerning Farver, Molslinjen, masser af storkøkkener på hotellerne og bagerierne. Og Bøgehøj og entreprenørhøjskolen. Jeg lavede el, kølemontørarbejde, smedearbejde og sågar lav- og højspændingsarbejde og transformerstationer. Jeg lavede det hele.«

Der var alverdens opgaver at løse, og Lars Hansen løste, lærte og havde en fest.

Mange er i dag glade for, at slagteriet ikke findes mere, men ikke Lars Hansen.

»Det var en god arbejdsplads,« siger han med samme stolthed, som skinner igennem, hver gang han nævner den.

»Der var mange gode arbejdspladser dengang, og det er ærgerligt, at byen har ændret sig. Det er synd, at den ser ud, som den gør i dag. Slagteriet var alligevel bedre end de der hvide boligblokke.«

Han ved godt, at han støder nogle på manchetterne med sådan en udtalelse, men han vover pelsen, for ting var bare bedre dengang.

»Jeg frygter, at Ebeltoft bliver ligesom Skagen. Tom og turistet på én og samme gang. Jeg ville ønske, at politikerne gennem tiden havde taget nogle andre beslutninger. For eksempel bygget en omfartsvej, da de havde muligheden. Hvis de havde gjort det, havde Ebeltoft overlevet som industriby, tror jeg.«

Alt blev repareret

Holmriis El er i dag en virksomhed, der har specialiseret sig i at løse opgaver for husstande inden for installationer, ladestandere, sikring og overvågning, solceller og varmepumper.

Branchen har været omskiftelig, for at sige det mildt.

Den ene strømning inden for el-branchen har afløst den anden. For eksempel husker de to tydeligt, da varmepumperne blev moderne, men også da tørretumblere og opvaskemaskiner blev hver mands eje.

»Så skulle alle have dem installeret eller repareret. Det lavede vi meget af.«

I det hele taget reparerede man ting dengang, fortæller Lars Hansen.

»Folk kom med deres husholdningsapparater, for man smed ikke ting ud, som man gør i dag. Jeg har dælme lavet mange mikrobølgeovne og sådan noget. Jeg elsker at fejlfinde, og der er jeg nok af den gamle skole.«

Privat bor Lars Hansen ved fredsskoven ved Hylleslevholm på en lille gård med sin hustru, som han har to voksne døtre med. Han har en vifte af interesser, som bekræfter tesen om, at han har svært ved at sidde stille.

Blandt dem tælles jagt i ind- og udland og lerdueskydning. Samtidig skruer han i sin elskede veteranbil, en HJ61 Toyota Landcruiser fra 1985, han har kørt en del traktortærsk, og nåh ja, så har han også sit eget lille firma, Hansen Danmark, hvor han svejser stativer sammen, som for eksempel kan bruges til varmepumper eller til at udjævne grusveje.

En dinosaur

Peder Grauslund Holmriis og Lars Hansen er lige gamle. De har gået i skole sammen på Skelhøjeskolen som unge, og de kommer sandsynligvis til at afslutte deres arbejdsliv sammen.

»Vi har prøvet nogle ting af, det må man sige, men det er noget af det, jeg godt kan lide ved at være her. Vi er ikke bange for at sætte nye ting i gang. Og det meste er jo gået til held. Det er ikke meget, der er endt i skrotkassen,« siger Lars.

Og man skal ikke tage fejl. Selv om tider og ting har ændret sig, så er han stadig en glad og tilfreds industrielektriker med sult på både arbejde og livet generelt.

Også selv om der ikke længere er nogen, der kommer og skal have repareret mikrobølgeovnen eller brødristeren.

På trods af arbejdsglæde, så ærgrer de sig begge over netop det. At kulturen med at fejlfinde for at bevare tilsyneladende er gået tabt.

»De unge hopper alt for hurtigt over til bare at erstatte det gamle med noget nyt, og det er en skam. Der mangler i det hele taget tit lidt grundighed,« bliver de enige om, mens de fortaber sig i en intern snak om gamle dyder fra dengang far var dreng.

»Lars er en dinosaur i den forstand, at han er en uddøende race. Han har så mange kompetencer, som det er svært for de unge at tilegne sig i dag, fordi opgaverne giver ikke muligheden for det. Det er en skam.«

Men der er ikke nogen vej udenom. 40 år er gået, færre er tilbage, og ungdommen må tage over.

Lad os håbe, at både den lune humor og fagligheden består, og at stadigt flere af de unge vil vælge håndværkervejen og komme til at være lige så stolte af deres fag, som Lars Hansen har været det gennem 40 år - og stadig er.

Fredag 22. august holder Holmriis en reception for Lars Hansen, hvor venner og bekendte af huset og af hovedpersonen selv er velkomne til at kigge forbi fra klokken 15 til 18.