Afsløring: Efterkommere af ikke-vestlige begår markant mere gruppevold

De omringede ham.

De fik ham ned at ligge på asfalten, sparkede ham og trampede på hans krop og hoved. Her slog de ham også flere gange med et bælte og et metalbat, og de skød ham flere gange med en softgun-pistol.

Med en mobiltelefon filmede de det hele, og de efterlod ham bevidstløs med skader og små hjerneblødninger.

Det var en tirsdag aften i september 2024 ved Åstien i Odense, at to teenagere brutalt overfaldt den 57-årige homoseksuelle mand. I juni fik de en fængselsdom.

De to drenge er efterkommere af ikke-vestlig oprindelse, og nu viser en helt ny opsigtsvækkende analyse fra Justitsministeriets Forskningsenhed, som TV 2 Fyn er i besiddelse af, at lige præcis dén gruppe er markant overrepræsenteret i sager, der handler om gruppevold.

Det skriver TV 2 Fyn.

»Vanvittige tal«

Det er det fynske folketingsmedlem og Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, der har bedt Justitsministeriet undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem personer, der er dømt for gruppevold, og deres herkomst.

Det har han gjort blandt andet på baggrund af overfaldene på homoseksuelle, som TV 2 Fyn har afdækket hen over sommeren. Ifølge Bjørn Brandenborg er det første gang, Justitsministeriet har opgjort tallene på den måde.

»Det er nogle helt vanvittige tal og en helt vild overrepræsentation af nogle mennesker eller nogle menneskers forældre, som er kommet til Danmark, og som har besluttet sig for at være monsterkriminelle,« siger Bjørn Brandenborg om den statistik, han fik af Justitsministeriet.

Han mener, at der er en berøringsangst, når det handler om herkomst. Han siger, at han stort set hver dag møder mennesker, som helst ikke har lyst til at tale om etnicitet og bestemte grupper.

»Men jeg synes, vi skal have alt det data og alle de statistikker ud, der findes, Og dem skal vi bruge til at tale med hinanden om, om vi ikke skal blive ved med at sørge for at begrænse antallet af mennesker, der kommer her til fra nogle bestemte kulturer,« siger Bjørn Brandenborg.

Han vil eksempelvis gerne have, at politiet oplyser om etnicitet i alle de sager, hvor det kan lade sig gøre.

Volden bliver en kapital

I Justitsministeriets analyse har man undersøgt, hvor ofte en gruppe begår gruppevold sammenlignet med de andre grupper. Analysen er baseret på tal fra 2023, hvor i alt 679 personer i alderen 15-79 år blev dømt for gruppevold.

Og her viser det sig, at der er 3,84 gange så meget gruppevold blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, som der forholdsmæssigt burde være. Man kan også se, at gruppen har en overrepræsentation på 284 procent i de her sager.

Det overrasker som sådan ikke Sune Qvotrup Jensen. Han er professor i sociologi ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, han har beskæftiget sig meget med kriminologi, og han har forsket i blandt andet etnicitet.

»Tallene svarer nogenlunde til det, vi allerede ved i kriminalstatistikker. Og det er, at unge med minoritetsbaggrund er lidt mere kriminelle end unge med dansk baggrund,« siger Sune Qvotrup Jensen.

Fire gange så meget

Justitsministeriet har tidligere offentliggjort en undersøgelse af kriminalitet og herkomst, og her fremgår det, at mandlige efterkommere af ikke-vestlig oprindelse begår mere end fire gange så meget grov vold, som personer af dansk oprindelse.

Sune Qvotrup Jensen forklarer, at overrepræsentationen har flere forskellige årsager. En af dem er, at der i det danske samfund findes nogle boligkvarterer, hvor der er en ophobning af sociale problemer, og hvor der bor mennesker, der kan være traumatiserede eller have svært ved at overskue det danske samfund.

»Her opstår de her grupper af unge mænd med minoritetsbaggrund, som er på kanten af samfundet, og hvor kriminalitet og vold bliver en alternativ måde at få status og prestige inden for grupperne. Volden bliver en slags kapitel,« siger Sune Qvotrup Jensen.

Deres egen skyld

Det er mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der springer i øjnene i den undersøgelse, Justitsministeriet har lavet. Det er mænd, som er født og opvokset i Danmark.

Men at det danske samfund skulle have noget som helst med deres kriminalitet at gøre, afviser Bjørn Brandenborg.

»Jeg mener, det er 100 procent deres egen skyld. Jeg har det grundlæggende sådan, at uanset hvor dårligt et liv man har, og hvor dårligt man har haft det, er der ikke nogen, der kan forsvare forbrydelser med det,« siger han.

Men kan det forklare noget?

»Det er helt sikkert nogen, der har haft en dårlig opvækst, og det kan jo forklare, at man ender med at træffe nogle forkerte beslutninger i sit liv. Det sker for alle slags mennesker, men det må bare aldrig blive en undskyldning for, at man bliver kriminel.«

Højere straf

Den 57-årige mand, der blev overfaldet i sommeren 2024, var ikke den eneste, der blev udsat for grov vold en helt almindelig tirsdag aften.

Klokken var 19.25, da de først overfaldt en mand på Assistenskirkegården i Odense. Her anklagede de ham for at være pædofil og slog, sparkede og truede ham på livet. 25 minutter senere var det det næste offers tur. Denne gang ved Hunderupskolen, hvor de slog og sparkede ham og trampede ham i hovedet.

En time efter det første overfald slog de så til ved Åstien.

Fire mænd i alderen 15 og 16 år var tiltalt i sagen, men det var kun to af dem, der blev dømt. De fik henholdsvis otte og syv måneders fængsel, men de skal hver især kun afsone én måned.

Det er ifølge Bjørn Brandenborg alt for lidt. Derfor er en af løsningerne på problemet ifølge ham at hæve straffen. Det blev Regeringspartierne, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, DF, Radikale Venstre og Alternativet blev i sommer enige om en ny strafreform. I aftaleteksten står der, at straffen for grov vold skal skærpes med 100 procent, og at straffen for simpel vold, for eksempel i form af gruppevold, skal stige med 50 procent.