Fortsæt til indhold

Med den hastighed i kommunen tager det 25 år, inden vores solceller bliver behandlet

Samfund
Hans SørensenLodsejer bosat ved Ørum

Som ansøger til grøn energi, sammen med andre lodsejere er jeg frustreret over at det vil tage ca. 20-25 år, før vores ansøgning om solceller er behandlet med den hastighed, der har været indtil nu i Norddjurs kommune.

Vi har fået at vide, at vi er nummer 10 i rækken af ansøgninger om grøn energi som venter på at de første fem projekter bliver færdigbehandlet.

Jeg kan se at Thorsen har sprunget grøn energi-køen over.

Vores projektleder har oplyst om at Tønder Kommune behandler 10 ansøgninger ad gangen, men her i kommunen har man siden den første ansøgning i 2019 kun behandlet mindre end én om året, og man er stadig ikke færdig med de første fem, og jeg ved ikke hvornår Norddjurs Kommune mon starter med at behandle de andre ventende ansøgninger om store solcelleanlæg.