Hørecenter Ebeltoft fejrer 10-års jubilæum
For at markere jubilæet vil hørecentret blandt andet uddele gavekort.
Hørecenter Ebeltoft fejrer i år sit 10 års jubilæum som en af de førende aktører inden for hørepleje i regionen, skriver hørecentret i en pressemeddelelse.
Siden åbningen i september 2015 har Hørecenter Ebeltoft leveret højt specialiseret rådgivning og behandling af høreproblemer, herunder tilpasning af høreapparater, rådgivning om hørevanskeligheder og tilbehør til høreapparater.
I dag er centret en velkendt og respekteret institution i Ebeltoft og har gennem årene hjulpet mange borgere i lokalområdet med at få bedre livskvalitet gennem forbedret hørelse.
»Vi er utrolig stolte af at kunne fejre vores 10-års jubilæum i år. Det har været en fantastisk rejse, og vi har haft fornøjelsen af at hjælpe mange mennesker med at få en bedre lydoplevelse i hverdagen. Vi er dedikerede til at levere den nyeste teknologi indenfor høreapparater og den bedst mulige service, samtidig med at vi opretholder et højt niveau af personlig rådgivning,« udtaler Keld Braüner, daglig leder af Hørecenter Ebeltoft.
For at markere jubilæet vil Hørecenter Ebeltoft uddele gavekort til alle, der kommer til høreprøve i september måned. Alle, der får lavet høreprøve i september måned 2025, er hver uge med i lodtrækningen om to koncertbilletter til julekoncert med Århus Symfoniorkester i Musikhuset i Aarhus.
Med de mange fremskridt inden for høreteknologi og den fortsatte udvikling af lyd-behandling ser Hørecenter Ebeltoft frem til mange flere år med at hjælpe kunder med at få den bedste høreoplevelse.
Fremtidens mål er at fortsætte med at være i front, når det gælder ekspertise og innovation i hørepleje samtidig med, at de fastholder den personlige og trygge tilgang, som er kendetegnende for centret, står der i pressemeddelelsen.