Ministeren fik lov at svede, da lokale skoleelever gav ham en smag på fortiden

Der er varmt ved det gamle brændekomfur. Rigtig varmt.

»Det er ikke så galt,« konstaterer Villads Pedersen, inden han smider endnu et stykke brænde ind i ovnen. Han har styr på det gamle komfur fra 1880’erne.

»Husk at smide lidt smør på en gang i mellem,« lyder det fra hans lærer.

»Det har jeg allerede gjort,« svarer han hurtigt og roterer panden over komfuret.

»Og jeg har faktisk selv kærnet smørret,« forklarer Villads Pedersen, mens han viser, hvordan der skal arbejdes med armene, når man skal omdanne fløde til smør på den gode gammeldags måde.

Han lader den tyktflydende pandekagedej flyde sammen med smørret, da fødevareminister Jacob Jensen kommer ind i rummet og også konstaterer, at brændekomfuret har en vis effekt på varmen.

De to taler lidt sammen om processen ved at lave mad uden moderne hjælpemidler, inden ministeren går videre til et endnu ældre køkken og deler en pandekage med to andre elever. Den har de tilberedt over det åbne ildsted.

Frygt for takeaway-nationen

Det er ikke en helt almindelig skoledag for 6. klasse på Auning Skole. Her i Madens Hus på Det Grønne Museum har de hele morgenen været i gang med at teste et helt nyt undervisningsmateriale til skolerne, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri står bag.

’Fortiden i fremtidens mad’ er overskriften på projektet, som har det store overordnede mål at hive dansk madkultur frem i en nutidig kontekst for at viderebringe den til de yngste og de kommende generationer.

Det er derfor, eleverne har brugt formiddagen på at kærne smør, koge hyldebærsuppe, samle kål i sæson fra museets have og lære, hvordan man strækker en frikadellefars ved at bruge kartofler.

Fødevareminister Jacob Jensen kalder sig selv for lidt af et madøre, og derfor har netop dette projekt været et hjertebarn for ham, siden han sidste år bad danskerne om at indsende personlige familieopskrifter sammen med beskrivelser af de minder, der knyttede sig til opskrifterne.

»Ligesom i så mange andre sammenhænge, så synes jeg, vi har en forpligtelse til at formidle den historie, som vi kommer af, og der kan man om noget sige, at vi altid har været kendt for at være en fødevareproducerende nation. Vi kommer fra en madkultur, hvor man levede heroppe i det høje nord og med en madtradition baseret på råvarer i sæson, men også med knappe ressourcer om vinteren. Så man smed ikke noget ud, og man vidste, hvad man havde mellem hænderne. Det var ikke bare noget, man hentede nede på hjørnet hos pizzamanden,« siger Jacob Jensen og tager en kort pause.

»Og al respekt for det, jeg står ikke og peger fingre mod nogen. Men jeg vil gerne hæve fingeren lidt i vejret og sige, at vi skal passe rigtig meget på ikke at tabe al den know-how ved at blive til en form for takeaway-nation i stedet.«

Flere dimensioner

Undervisningsmaterialet rammer ned i en tid, hvor fødevarepriserne er på himmelflugt, og hvor mange familier mærker presset på husholdningsbudgettet.

Samtidig er klimaet blevet en uomgængelig faktor i alt, hvad der handler om mad og råvarer.

Netop derfor fremstår fortidens køkkentraditioner med fokus på at udnytte råvarerne fuldt ud samt syltning og henkogning til senere brug som både højaktuelle og nødvendige, mener fødevareministeren.

»Der ligger en skattekiste af viden i måden, man tidligere havde respekt for råvarerne på. Dengang var det ud fra et økonomisk rationale, men i dag handler det lige så meget om klima og miljø og nu igen også om priserne på mad.«

»Vi tror måske, den lette løsning også er den billige løsning. Det er det ikke. Jeg tror, det er billigere at bruge den halve time på at få de gode råvarer, som er i sæson, ind i den madret, som man måske kan lave mad af i to eller tre dage. Og måske endda bruge tid sammen som familie om madlavningen. Det er endnu en dimension, at det kan bruges samlende i en tid, hvor vi ofte lever fragmenterede familieliv,« mener Jacob Jensen.

Knivskarpt

Vil man ændre noget, skal det som bekendt helst ske fra bunden, og det er derfor, ’Fortiden i fremtidens mad’ er målrettet undervisning til skoleeleverne.

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og det er her arbejdet med at bearbejde og omsætte den store mængde viden, der er kommet ind fra danskerne, til et brugbart undervisningsmateriale.

Direktør i Madkulturen Judith Kyst er ikke i tvivl om, at det er et vigtigt stykke arbejde, der nu er blevet leveret.

»Hvis vi skal være helt ærlige, så er der en masse kultur, der gik tabt i en periode, hvor vi havde så travlt med at komme ud på arbejdsmarkedet. De madtraditioner er simpelthen sprunget nogle led over, og jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi kigger tilbage og samler op, så vi kan give noget videre til de næste generationer,« mener Judith Kyst.

Hun er således dybt taknemmelig for de mange tusind indsendte opskrifter og historier, som Madkulturen har bearbejdet gennem det seneste år.

»Det er jo ikke, fordi vi skal gå og sige, at alt bare var bedre i gamle dage, men der ligger en masse kultur og teknikker, som vi kan omsætte i den bæredygtige dagsorden, som vi skal arbejde med i fremtiden. Det er med til at binde generationer sammen, og det betyder, at der efter min mening nu ligger et knivskarpt undervisningsmateriale, som er lige til at lægge ind i læreplanerne, og som binder madkundskab og historie tæt sammen,« uddyber Judith Kyst.

Generationer huskes

I den ene ende af Madens Hus står Karen Nygård og følger nøje med i skoleelevernes entusiastiske tilgang til madlavningen, mens minister, borgmester og museumsdirektør inspicerer.

Karen Nygård er en af dem, der med en gammel familieopskrift har bidraget til undervisningsmaterialet.
Råsyltet hyldeblomstmarinade.

Det er en opskrift, som stammer helt tilbage fra hendes egen mormor i starten af 1900-tallet.

Kuriøst nok var opskriften faktisk gået tabt i familien i en lang periode, fortæller Karen Nygård, men da Politiken på et tidspunkt lancerede en konkurrence om at finde Danmarks bedste hyldeblomstsaft, dukkede den pludselig op igen.

Vinderen vidste sig nemlig at være samme kvinde, som i sin tid havde været ung pige i huset hos Karen Nygårds bedsteforældre i Østbirk.

Derfor ønskede Karen Nygård, at opskriften kunne være med til at bevare historien for eftertiden.

»Jeg synes den her opskrift er så speciel, og det kunne være sjovt at bidrage til, at bringe madkulturen frem til de unge i dag. Og på den måde, er det også som om min mormor bliver husket,« siger Karen Nygård.

Det nye undervisningsmateriale er tilgængeligt for skolerne på Gyldendals uddannelsesportal www.madkundskab.gyldendal.dk