Som 18-årig chokerede Mette sin optiker-far: »Jeg flytter til København og går i lære – som optiker«

Det lå ikke i kortene, at Mette Rasmussen skulle gå i fodsporet på sin far, Villy Rasmussen, der i årtier drev optiker-butik i Hadsten. Men da Mette for 30 år siden blev student, besluttede hun at gå i lære som optiker. Men:

»Jeg ville ikke stå i lære hos min far eller nogen, han kendte. Jeg havde brug for ikke at være kendt som Villys datter,« fortæller Mette Rasmussen.

Hun søgte derfor en læreplads i København uden at fortælle sine forældre om det, før hun fik pladsen. Det var lige omkring hendes 18 års fødselsdag, hvor hun fortalte sine forældre, at hun flyttede til København for at blive optiker.

»Vi havde ikke præpareret hende for at blive optiker. Det skulle være hendes eget valg, hvad hun ville, og hun havde ikke nævnt noget som helst om at blive optiker, så vi var noget chokerede. Det må jeg sige,« fortæller Villy Rasmussen.

Mette flyttede til København og blev udlært optiker. Som nyuddannet blev hun som bare 24-årig tilbudt og tog imod en stilling som chefoptiker. Jylland trak dog i hende, og nogle få år senere opstod der en lejlighed til at vende hjem.

»Det var i 2005, hvor en optiker sagde op hos far. Jeg havde en veninde i København, der også var optiker, så han ringede og spurgte mig, om det kunne være noget for hende. Jeg svarede, det vidste jeg ikke, men det kunne godt være noget for mig.«

Således vendte Mette Rasmussen hjem og blev partner med sin far i Hadsten Optik, hvor hun nu kan fejre sit 20 års jubilæum.

»Vi havde fem år sammen, før han stoppede, og det er en tid, jeg sætter enormt pris på. Jeg havde respekt for det, han havde bygget op, og han gav mig rimeligt frie tøjler til at arbejde henimod det, jeg gerne ville.«

Ny medejer

Mette begyndte med at eje 25 procent af butikken og har løbende overtaget mere og mere fra sin far. For fire år siden blev Villys tilbageværende andel på 25 procent overtaget af Didde Gyldenløve Roed, som dermed blev ny partner med Mette. Didde var blot et år tidligere blevet ansat som optiker i butikken.

»Jeg så fra dag 1 et stort lys i Didde. Hun har en utrolig høj faglighed og nogle andre fokuspunkter end mig, så vi supplerer hinanden utroligt godt. Det man gjorde for to år siden er måske ikke det rigtige i dag. Hun er en utrolig god sparringspartner til, hvordan man driver en optiker-butik i dag og om 10 år. Faget og uddannelsen har ændret sig fra en være en håndværkeruddannelse til at blive meget mere sundhedsfaglig, og jeg har skullet oppe mig for at følge med. Det gør også, at det stadig er spændende at være i faget, selvom man har været i det i mange år. Det er hele tiden i bevægelse, og mange ting ændrer sig.«

Depression og angst

Indlemmelsen af Didde Gyldenløve Roed som medejer hang også sammen med, at Mette Rasmussen på det tidspunkt blev syg.

»Jeg fik en svær depression og angst og blev nødt til at kigge på mit liv. Jeg kunne ikke fortsætte i samme tempo,« fortæller optikeren, som har valgt at være åben om sin sygdom, også overfor kunderne.

»Når jeg taler med kunderne, kan jeg høre, at utroligt mange danskere får antidepressiv medicin. Ved at fortælle dem om min sygdom og de samtidig kan se, hvordan jeg har det i dag, kan jeg være med til at give dem håb og tro på, at de også får det godt igen.«

»Jeg elsker det.«

På spørgsmålet om, hvad Mette Rasmussen godt kan lide ved at være optiker, og hvorfor hun fortsat er det efter 30 år, kommer svaret prompte:

»Jeg elsker det.«

Hun uddyber:

»Jeg kan godt lide samspillet med kunder, der er kommet her i utroligt mange år. Jeg er god til at huske mine kunder, fordi jeg interesserer mig ægte for dem og godt kan lide at snakke med dem. Jeg går også utroligt meget op i at skabe en god arbejdsplads for mine medarbejdere, og at vi har en let og uformel tone overfor hinanden og kunderne. Vi går på et meget lille areal sammen, har meget sjov og spas sammen og får et nært kendskab til hinanden. Jeg vil ansætte dygtige optikere, men det skal også være nogle dejlige mennesker. Så kan man lettere skabe en butik, der er dejlig at komme ind.«