Lokale haller trænger til renoveringer for 20 millioner kroner

Efterslæbet på vedligehold og renovering af de selvejende haller i Randers Kommune er 20 millioner kroner. Det har de rådgivende ingeniører Reeholm og Bredahl vurderet i en undersøgelse, der blev fremlagt på seneste møde i Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget.

Undersøgelsen er en oversigt over alle de ting, der trænger til at blive fikset i hallerne. Derudover indeholder undersøgelsen en liste over indsatser, hvor man kan lave en mere bæredygtig løsning, end den pågældende hal har i dag.

Ved begge lister er der tale om alt fra fuger og vinduer til gulve og tag. Nogle af indsatserne skal dog undersøges nærmere, og derfor er der ikke priser på alt.

»Vi skal finde næsten to millioner kroner, hvis vi skal gennemføre det hele, og det er ikke noget, vi bare kan hive op af lommen,« siger Steffen Nielsen, der er centerleder i Assentoft Kultur- og Fritidscenter.

»Nok den, der hænger mest«

Den selvejende hal, hvis tiltag har den højeste pris, er Ommersysselhallen i Øster Tørslev. Det samlede beløb på foreslåede renoveringer og bæredygtighedstiltag løber op i over fire millioner kroner.

Blandt de mest presserende ting er, at der i hallen er de oprindelige vinduer, døre og port, der alle er opslidte og rådne, der er flere større sætningsskader, mørtelfuger er i dårlig stand, og den oprindelige gavlbeklædning er slidt og utæt.

»Ommersysselhallen er nok den hal, der hænger mest, men det er også den ældste. Vi kan ikke fikse det hele nu og her,« siger halinspektør Jesper Gade, der også sidder i byrådet for Socialdemokratiet og er medlem af Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget.

Han fortæller, at man i Ommersysselhallen tager de ting løbende, som de kan, og så arbejder de på at udarbejde en langsigtet plan for renovering og vedligehold af hallen.

»Det, tror jeg, man skal tænke over i samtlige haller - at få det overordnede billede og ikke bare tage tingene ad hoc. Økonomien er stram i de fleste haller, og de fleste bruger allerede alt, hvad de kan, på renovering og vedligehold. Det er jo ikke meningen, at de selvejende haller skal drøne derudaf med overskud. Så det kan godt være svært at spare sammen til store investeringer,« siger han.

»Så står vi skidt«

Jesper Gades drøm er, at de lokale politikere på et tidspunkt får mulighed for i budgettet at sætte penge til side til en pulje, som kan søges af for eksempel selvejende haller til vedligehold af eksisterende faciliteter.

»Vi ved, at der er problemer hele vejen rundt. Efterslæbet er enormt. Vi er nødt til at få taget hul på det, ellers kommer vi aldrig videre,« siger han og fortsætter.

»Man vil gerne have noget nyt, men vi er altså også nødt til at putte penge i det eksisterende. Hvis det eksisterende vælter, står vi skidt.«

Han ser nemlig hallerne som en vigtig brik til at skabe lokale og sociale fællesskaber i fremtidens Randers Kommune.

»Det er nemt at lave som samlingssted, i stedet for vi skal opfinde nye samlingssteder,« siger Jesper Gade.

Langå kan følge med selv

I Langå Idrætscenter ser det en anelse anderledes ud end hos Ommersysselhallen. Her har Reeholm og Bredahl forslag til renoveringer for samlet knap 1,5 millioner kroner.

Der er blandt andet tale om udtjente vinduer og fuger og et højbed, der er ”under nedbrud”. Men det er ikke noget, der bekymrer bestyrelsesformanden, Anders Dahl Jørgensen.

»Økonomien er egentlig god nok. Vi sætter penge af til vedligehold hvert år, så det er kun store, voldsomme ting, som vi ikke kan klare selv. I de ti år jeg har været med, har vi ikke fået noget ekstra fra kommunen. Vi har klaret os med det almindelige tilskud. Vi er ikke ramt af et efterslæb,« siger han.

Han fortæller, at man for nogle år siden fik et nyt halgulv i Langå Idrætscenter. Det var en stor investering, men dengang lånte de penge i banken, som de afdrager.

»Når året er omme, kigger vi på, hvor mange penge der er i kassen, og hvordan vi skal prioritere de penge,« siger Anders Dahl Jørgensen.

»Hvad har listen kostet?«

I Assentoft nærmer beløbet, som Reeholm og Bredahl er nået frem til, sig to millioner kroner - nærmere bestemt er det cirka 1,8 millioner kroner. Her er taget utæt, og vinduer og døre er ved at blive nedbrudt. Der er problemer med fuger og klinker flere steder, og så er flugtvejsdøre og porte i både Hal A og Hal B aldrig udskiftet og ”temmelig” utæt. Branddøren samme sted vurderer de rådgivende ingeniører til ikke at kunne leve op til brandkravene.

»Vi har ikke penge til at smide to millioner nu og her. Vi skal enten søge fonde eller finde det et andet sted. Og selvom vi søger fonde, er der jo ingen garanti for, at vi får penge. Og som jeg forstår det, er der ikke en pose penge fra Randers Kommune,« siger centerleder Steffen Nielsen.

Han mener ikke, at der er noget på listen, der er nyt for ham. Derfor ville han ønske, at kommunens folk havde nøjedes med at spørge ham om, hvad der trænger til at blive lavet, i stedet for at hyre et eksternt firma.

»Da jeg startede, var der lige blevet lavet en liste. Da de skulle lave den nye liste, spurgte de, hvad der var blevet lavet fra den gamle. Ikke noget. Hvorfor lave en gennemgang af bygningerne, hvis der ikke er penge til at lave tingene?« spørger han og fortsætter:

»Hvad har den gennemgang kostet? Det var bedre, de penge var brugt på de udfordringer, vi har nu og her. Så kunne vi selv melde ind med tingene på listen. Jeg er ikke håndværksmæssigt uddannet, men jeg kan godt se, når et vindue trænger til at blive skiftet. For mig at se har jeg fået et stykke papir, som har kostet en god del penge at lave. De penge kunne bruges bedre.«