Fortsæt til indhold

Potentiel dødelig bakterie fundet i madvare: Solgt i hele landet

Produktet er solgt i hele landet.

Samfund
jro

Virksomheden KD Food tilbagekalder wrap med kylling og Cæsardressing, da der er påvist listeria monocytogenes i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen, der også oplyser, at produktet er solgt i forskellige detailbutikker og tankstationer over hele landet

Symptomerne på listeria-forgiftning kan blandt andet være influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarmproblemer.

De fleste vil ikke blive alvorligt syge, men sygdommen kan forårsage for eksempel blodforgiftning og meningitis og kan i sidste ende være dødelig.

»Dødeligheden blandt patienter med alvorlige symptomer er cirka 25 procent,« skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Flere gange har listeria i rullepølse været årsag til dødsfald. I 2014 døde 17 personer og 41 blev alvorligt syge af listeria i netop rullepølse.

Også listeria i fiskefrikadeller er endt fatalt.

Læs mere om listeria HER.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.