Biogas er en vigtig platform for udviklingen af en cirkulær økonomi

Det er et godt udgangspunkt, når Klavs Bryld den 27. august anerkender, at biogasanlæg med fordel kan omdanne affald og restprodukter til grøn biogas og gødning, men her hører enigheden op.

Der er ikke tale om ”greenwashing” af biogasbranchen, når jeg siger, at der er et stort uudnyttet potentiale i form af tilgængelige affalds- og restprodukter. Dette udsagn baserer jeg på en undersøgelse, som Syddansk Universitet har foretaget for Energistyrelsen.

Biogasanlæggene spiller en central rolle for udviklingen af en cirkulær økonomi, idet biogasanlæggene giver mulighed for, at forskellige typer og kvaliteter af biomasse kan omdannes til grøn biogas og gødning, hvis de ikke kan anvendes til produkter af højere værdi.

Når man for eksempel anvender plantemateriale til højværdiformål som foder og fødevarer, er det sådan, at der altid vil være fraktioner, der bliver for dårlige – for eksempel på grund af svampeangreb – ligesom der vil være restprodukter, der ikke kan anvendes til andre formål. Derfor skal biogasanlæggene være der til at håndtere de rester, andre ikke kan bruge.

Med en stor produktion af blandt andet fødevarer og ingredienser har Danmark betydelige mængder restprodukter, der kan genanvendes til at producere en bred vifte af værdifulde produkter, fra fødevarer og materialer til grøn biogas. Det er en af grundene til, at biogasproduktionen i dag svarer til 40 procent af det danske gasforbrug.

Og udnyttelsen vores bioressourcer til højværdiprodukter og genanvendelse af sidestrømme kan komme meget længere ifølge anbefalinger fra en række eksperter under Ministeriet for Grøn Trepart.

Det fremgår af anbefalingerne, at der er stort behov for at investere i produktion af græs, da det giver mulighed for at beskytte vandmiljøet og samtidig producere græsprotein, byggematerialer og biogas.

En produktion af græs har således flere fordele. Græs styrker ophobningen af CO2 i markerne, og samtidig er græsset effektivt til at opsamle kvælstof, så udvaskning fra marker til vandmiljø reduceres.

Når proteinet er udvundet af græsset, fremkommer et restprodukt, der kan anvendes til eksempelvis byggematerialer og biogas.

Når restproduktet anvendes til biogasproduktion, sikres det, at energiindholdet anvendes til biogas, der fortrænger fossile brændstoffer. Samtidig recirkuleres vigtige næringsstoffer til genanvendelse som gødning, så man mindsker trækket på klodens ressourcer til produktion af kunstgødning.

Fra biogassen kan man samtidig indfange den CO2, der i sin tid blev hentet ud af atmosfæren, da græsset groede på marken. Denne CO2 kan anvendes til fremstilling af grønne power-to-x-brændstoffer i kombination med brint, der er lavet med strøm fra vind og sol. Dermed bidrager CO2 fra biogassen til, at vi kan udnytte sol- og vindenergi på tidspunkter, hvor strømmen ikke kan afsættes via elnettet.

Afsætningen af restproduktet til biogas vil dermed styrke den samlede økonomi i produktion af græsprotein og vil samtidig sikre en række fordele for klima og miljø.

Derfor er det alt for firkantet, når Klavs Bryld vil bruge et globalt gennemsnitstal for, hvor meget biomasse der er til rådighed for hvert enkelt menneske på kloden, til at sætte en grænse for mængden af biomasse i eksempelvis et biogasanlæg på Djursland.

Det afgørende må være, hvilke lokale ressourcer der er til stede, hvilke biomasser der er tale om, og hvilke fordele biogasproduktionen ellers giver.

Den sunde fornuft må råde – også når debatten handler om biogas.