Er du enig? Her er tidligere redaktørs bud på de mest besynderlige beslutninger i Aarhus

Hvad skete der lige med Aarhus? I begyndelsen af det 21. århundrede syntes der styr på byen. Man kendte den, og husene lå, hvor de plejede.

Nu er det anderledes: Der er bygget overalt, og i de seneste valgperioder er et spøgelse gået gennem den gamle stad, kommunens spøgelse: Aarhus er forandret. Der er sket en fortætning på bekostning af den lethed, der længe prægede byen. Entreprenører og byggefirmaer har frit slag, og de tåler ikke at se en stribe jord, før der sendes et projekt til de relevante myndigheder.

Derimod kniber det for kommunen at levere på kerneområderne: Børn, ældre, skoler og kultur samt trafik.

Projektkommunen

Der snakkes meget, i og om Aarhus, men der er også mange kommunikationsfolk ansat. De betjener deres herrer, politikerne, og udviser stor flid på kommunens umættelige hjemmeside: Aarhus.dk. En platform, hvor alle vi, der endnu ikke er løbet skrigende bort eller druknet i detaljer, kan finde skemaer, statistikker, politikker, baggrundsmateriale og hensigtserklæringer.

Her står for eksempel også, at Aarhus er i gang med at ændre status for 900 veje fra offentlige til private fællesveje, hvilket på almindeligt dansk betyder, at grundejerne selv kommer til at betale for vedligeholdelse af vejen ovenpå de udgifter, der i forvejen er. Man kunne betragte det som endnu en skat – i tilgift til de øvrige, der har baggrund i boligens status.

For kommunen er umættelig, når det gælder indtægter, og borgerne præsenteres jævnligt for forkromede projekter, der er plantet og dyrket i utopien. Legen er ikke gratis, og man fornemmer, at de mange ansatte har travlt med at opfinde nye projekter som sikrer eget underhold, og som borgerne er tvunget til at finansiere.

Hvem spørger, om de er nødvendige?

Os og klima

Efter i årtier at have forsøgt at forgifte byen med osende og stinkende stive polske busser på diesel, skal det nu være slut med dén kilde til dårlig luft i byen. Busserne bliver eldrevne, og det mærkes!

Man kunne godt få mistanke om, at den politiske elite dyrker visionen om den fossilfrie by. Tænk, om Aarhus slap af med de firehjulede uhyrer. Der er lagt mange planer, og med årene er disse blevet mere dristige. En effektivt våben i kampen mod bilerne er at ensrette gaderne og begrænse mulighederne for parkering. Der skal helst også være et par vejarbejder med omkørsler. Strategien kan efterprøves lørdag formiddag ved torvet på Ingerslevs Boulevard.

Det kaldes ikke en kamp mod bilerne, men derimod mobilitetsplanen. Aarhus skal være CO₂-neutral inden 2030. Det var tidligere borgmester Jacob Bundsgaards store vision. Regningen skal betales i de kommende år. Spørgsmålet er, om vælgerne køber visionen og vil betale milliarder for den nationalt og kommunalt. Aarhus når ikke endestationen alene i busser på batterier.

Der venter kolossale udgifter: Det er alt fra nye anlæg til vedvarende energi, natur, udbygning af letbanen, begrænsninger for biler, og en række udgifter for en enkeltes hverdag – afgifter, skorstene og udskiftning af gamle brændeovne og pejseindsatser.

Alle midler kan ikke bruges på det grønne. Der er også en kommune, som skal passes.

Vindmøller

Demokrati, åbenhed og borgerinddragelse er modeord i Aarhus, men vanskelige at tage seriøst, hvis man eksempelvis har deltaget i borgermøder om de tre kæmpe vindmøller ved Vosnæsgård.

Det har været møder med mange deltagere, megen vrede og ikke ret meget indhold. Nogle unge kommunale ”konsulenter” i gummisko og headset løb rundt i hallen på Skæring skole og bad om input, som de kunne tage med hjem.

Forventningerne stemte ikke. Folk var ikke kommet for at aflevere input, men derimod for at få viden om projektet og svar.

På et senere møde deltog politikere, hvoraf en enkelt evnede at tale sort. Salen forstod ikke, hvad der blev sagt, men en af kvinderne fra teknisk udvalg bidrog med oplysningen om, at hun havde tre børn. En anden havde svært ved at forstå, at tilhørerne kunne være uenige med hende.

Forløbet havde været et ganske andet, dengang Olaf P. Christensen i årtier var teknisk rådmand. Men den konservative hædersmand var for længst død.

Der er også modstand mod vindmølle-projektet i Syddjurs. Det visuelle har stor betydning, og Aarhus vil tillade tre kæmpe møller, højere end Lighthouse, på grænsen til nabokommunen i noget af Danmarks smukkeste natur ud til Kalø Vig.

Man glemte for resten også i processen at høre de mange mennesker, der blev berørt.

Trafiksikkerhed

For byrådsmedlemmer er den fornemste opgave at bevare byen, så den fungerer og bevarer sit særpræg. Politikerne skal samtidig passe på borgerne, også i trafikken, og det er der behov for.

Hver femte personskade i Aarhus rammer en fodgænger, og de forhold, som fodgængerne bydes, skaber uheld, og ved valget mellem økonomi og sikkerhed, har pengene som regel et forspring.

Tag nu Brabrand, der til orientering for folk på rådhuset er længere mod vest end Gellerup. I Brabrand har kommunen – formentlig for at spare – delt fortovet mellem fodgængere og cyklister.

Der opstår ofte trængsel på Langdalsvej, når kassecykler og barnevogne skal passere hinanden samtidig med at en ældre, sporty herre på sin nye elcykel forsøger at overhale, mens et par gående pensionister kommer i klemme. Ifølge nye oplysninger er antallet af ulykker med elcykler vokset betydeligt, og mange har et alvorligt forløb.

I fodgængerstrategien vil man ellers gøre det både nemmere, bedre og mere sikkert at være fodgænger i Aarhus. Og i der skal i de kommende år turbo på udviklingen.

Aarhus er i forvejen en cykelby, har byrådet vedtaget på trods af, at en ledende medarbejder fik sin cykel stjålet, mens han i Gellerup blev interviewet til tv.

Det politisk korrekte slogan passer til virkeligheden, for cyklisterne, der kører, som om de er usårlige, har nærmest taget andre trafikanter som gidsler.

De fleste er formentlig enige om, at det er fornuftigt med hastighedsbegrænsning, men for cyklisterne er farten fri. Der køres i rent Tour de France-tempo ad Langelandsgade, Ringgaden og Nørrebrogade, Viborgvej og andre stejle gader. At krydse en cykelsti her kræver samme mod som at passere en befærdet gade i Rom i myldretiden.

Stadion, lufthavn og fremkommelighed

Der er mange andre sager, som ikke har forbedret det aarhusianske image.

På et nyt stadion uden løbebaner er udgifterne løbet løbsk, så anlægget til fodbold kommer til at koste mere end en milliard.

Overordnede myndigheder kasserede planerne for en havneudvidelse. Der var ikke lavet et ordentligt forarbejde.

Det centrale Aarhus er plaget af trafikkaos, og det vil fortsætte længe endnu. Nu skal Letbanen, der siden den skandaløse åbning, den forsømte vedligeholdelse og manglende strøm, udvides med etape 2 til Brabrand over Hasle og Gellerup. En busbane bygges ligeledes langs Ringvejen, og det vil også medføre gener.

Der er nærmest håbløse parkeringsforhold i Aarhus, og det kan ikke undgå at påvirke butikslivet. Der er ført midler til Aarhus Lufthavn uden at byrådet blev orienteret, og man forstår, hvorfor Thorkild Simonsen kaldte det sin største fejltagelse, at han ikke arbejdede hårdere for at få bygget lufthavnen ved Hammel.

Fortætningen af byen fortsætter planmæssigt. Trods museerne er historisk pli ikke kommunens spidskompetence. Der lades hånt om de ældgamle bygninger, der rask væk – som ved havnen – falder til fordel for nye betonpaladser.

Bogstavelig talt på toppen af skandalerne godkendte kommunen en rædsel af et højhus, synligt i miles omkreds og fra syv kommuner.

Der var oprindeligt skabt et projekt, som klædte det gamle vandtårn på Randersvej. Arkitektfirmaet 3N tegnede et højhus, der var rundt og elegant inddrog det gamle vandtårn i helheden. Projektet omfattede 311 boliger – fortrinsvej treværelses lejligheder med bynær placering og en enestående udsigt.

Projektet blev siden overtaget af en skotsk kapitalfond, der ændrede de 311 boliger på 23.000 kvadratmeter fordelt på 28 etager til 652 boliger i forskellige størrelse. Materialerne blev også nogle andre. Huset er synligt i miles omkreds, og fra Følle Strand ligner bygningen nærmest et overdimensioneret toilet.