Fortsæt til indhold

Aarhus Teater har jubilæum: »Det er meget, meget unikt«

Aarhus Teaters jubilæum blev fejret på en helt særlig måde.

Samfund

»Smil,« sagde fotografen.

Den store scene i Aarhus Teater var mandag morgen fyldt med skuespilllere og medarbejdere fra Aarhus Teater.

Det er der som sådan ikke noget unormalt i. Årsagen mandag var dog alligevel noget ud over det sædvanlige.

I september 1900 åbnede teatret dørene for publikum. Byens borgere havde samlet penge ind til det, og kommunen havde lagt grund til.

Nu fejrer byens største teater – Danmarks næststørste – jubilæum.

»Klik« – og jubiluæmsbilledet var i kassen.

125 år efter teatret første gang slog dørene op, står det. stadig. Og folk køber billetter.

Nye tider

Der er sket meget siden, at teatret slog dørene op. Blandt andet er der kommet streamingtjenester til.

Trine Holm Thomsen er direktør på Aarhus Teater. Foto: Emma Dalum

»Det tror jeg netop, at det kan i en digital tid, fordi teatret altid har noget at byde på, når det laves godt. Det er rigtige mennesker af kød og blod, som står foran dig og fortæller nogle menneskeskæbne historier, som man forhåbentlig kan relatere til,« siger Trine Holm Thomsen, der er direktør for Aarhus Teater og fortsætter:

»Det er et af de steder, hvor man kan få en sanselig oplevelse. Du kan simpelthen lugte og fornemme mennesker lige foran dig.«

Jacob Madsen Kvols er skuespiller, hvor han netop er aktuel i Thomas Helmigs musical. Han mener også, at teatret kan noget helt særlig frem for streamingtjenester:

»Det der foresgår på scenen er live nu og her. Der er ikke noget, som er optaget på forhånd. Det er meget, meget unikt,« siger han.

Jacob Madsen Kvols har næsten arbejdet på Aarhus Teater i 20 år. Foto: Emma Dalum

Da Aarhus Teater åbnede i år 1900, viste det også stykket Jeppe På Bjerget, som tilbage i vinters spillede med nye tiltag på Aarhus Teater.

Lige nu er en af de aktuelle forestillinger Thomas Helmigs teaterkoncert. Her spiller Amanda Friis Jürgensen med i stykket. For hende er teatret en helt særlig arbejdsplads.

Amanda Friis Jürgensen er blandt andet kendt for at have spillet hovedrollen i The Sound of Music. Foto: Emma Dalum

»Når man kigger ind i den her sal og ved, at der har siddet mennesker og kigget derop i 125 år, så føles det måske lidt ekstra særligt at skulle stå deroppe,« siger Amanda Friis Jürgensen og fortsætter:

»Det giver en anledning til at stoppe op og blive mindet om, hvad det er, man er en del af.«

Ifølge dem kan det noget helt andet end at streame film derhjemme. Hvis de skulle give teatret stjerner, ville det være det højeste antal.