Han solgte ure – men kunne også læse tiden. Aarhusiansk millionær døde uden uvenner

Etatsråd Filtenborg var et generøst menneske i en dramatisk tid: Han var velhavende, havde tilbud til alle klasser og forvaltede sin formue forbilledligt. At omtale Filtenborg som kapitalist tangerer en fornærmelse. Som en redaktør mindedes ur-grossereren: »Han var snarere en rigmand, der erkendte, at rigdom forpligter, og at det ikke er tilstrækkeligt her i livet at være sig selv nok.« Mest af alt var Chr. Filtenborg lokalpatrioten, der gjorde en forskel.

Var Landsudstillingen i Aarhus i 1909 blevet gennemført uden hans medvirken? Næppe.

Var der blevet åbnet et universitet i Aarhus i 1928 uden hans milliondonation med betingelser? Næppe.

Men det mest imponerende var alligevel skudsmålet, millionæren fik i nekrologen i Demokraten, der lignede en sidste hilsen fra redaktøren, den socialdemokratiske høvding Harald Jensen:

»Etatsråd Filtenborgs rent menneskelige egenskaber var så hjertevindende, at han ved sin død næppe efterlader sig en eneste uven«.

Fredag kunne Filtenborgs Stiftelse sit 100-års jubilæum. Private opfører sjældent stiftelser i vor tid, men Filtenborg byggede en større ejendom på Birketinget ved Marselis Boulevard i Aarhus til værdige og trængende tidligere primært urmagere og guldsmede i Aarhus. Men andre handlende kunne også komme i betragtning. En række af lejlighederne var gratis, og etatsråden havde samtidig indstiftet legater, som beboerne kunne søge. Filtenborg opnåede med rette status som en stor aarhusianer. Oprindeligt stammede han fra Randers, men i Aarhus blev han en succesrig forretningsmand, der ikke bare kunne sælge ure, men også læse tiden.

1852 var et nøgleår

Det samme år, som urmager Jens Christian Filtenborg fra Mors i en annonce i Aarhuus Stiftstidende bekendtgjorde, at han efter ophold i udlandet var vendt hjem til Aarhus og »tilbød ure i gaarden Nr. 6 i det lille Torv her i Byen,« fik han en nevø.

Broderen, Niels Filtenborg, konsul og købmand i Randers, blev 31. maj 1852 far til en søn, der blev døbt Christian Gøtzsche Filtenborg.

Det gik onklen godt i Aarhus. Han fik borgerskab i byen, og forretningen voksede. Sortimentet fristede kunderne, og i en annonce oplyste grossereren in spe, at han selv havde indkøbt »Gjenstande saasom Taffeluhre i Bronce, Porcelain etc., 8 Dages og 24 Timers Stueuhre, Natuhre, Lommeuhre i Guld, Sølv og Nysølv.... Briller, Lorgnetter og Termometre etc.« i udlandet, der kunne købes i forretningen ved Klostertorv.

Nevøen fra Randers kom i 1860’erne i urmagerlære i Aarhus. Siden videreuddannede han sig på berømte værksteder i Schweiz, Frankrig og Tyskland, inden han i 1878 indtrådte i onklens firma, der nu var vokset til en grossistvirksomhed. I 1880 var der 10 urmagere i Aarhus. De fremstillede ikke selv ure, men ydede service til de industrielt fremstillede ure, der jævnligt trængte til rensning og smøring.

Aarhus oplevede fremgang, og de driftige indbyggere kunne ikke længere forlade sig på kirkeklokker og solure. Filtenborgs omsætning voksede, og der var brug for nye og større lokaler. Fra hjørnet af Frederiksgade og Fiskergade rykkede Filtenborg i 1888 til en nyopført ejendom på hjørnet af Ryesgade og Sønder Alle. Her boede den unge urmager også selv i en større lejlighed. Det var den samme hjørneejendom, der 137 år senere under en ombygning i april 2025 var tæt på at styrte sammen og måtte afstives med containere.

Onklen, Jens Christian Filtenborg, havde for længst valgt at passe forretningerne i hovedstaden og døde i 1891. Derefter blev Chr. Filtenborg eneejer af virksomheden, der fortsat ekspanderede.

Medlem af byrådet

Chr. Filtenborg var blevet en stor mand i Aarhus og indvalgt i byrådet 1897 på de højest beskattedes liste, ligesom han var i ledelsen af en række faglige foreninger.

Filtenborg flyttede i 1904 fra herskabslejligheden i Ryesgade til Villa Alba, som en af byens store arkitekter Sophus Frederik Kühnel havde tegnet. Denne stod bag markante byggerier i Aarhus, og Villa Alba forekom alt andet end spartansk. Den er opført i tufsten, som blev fragtet op ad Rhinen. Huset var dengang imponerende og er det fortsat. Siden 1996 har villaen været hovedsæde for firmaet Schouw & Co.

Adressen var oprindelig Strandvejen 86, men blev ændret til Filtenborgs Plads 1, da vejanlægget foran villaen var anlagt. I 1956 blev billedhugger Carl Lobedanz’ lille bronzebjørn opstillet, og den har de fleste aarhusianske børn siddet på, så blank den er over ryggen.

Formandsposterne

Filtenborg besad betydelige organisatoriske evner og var 1895-1903 formand for Handels- og Kontoristforeningen og tillige medlem af bestyrelsen for Aarhus Handelsforening. Han var også i en årrække formand for overligningskommissionen, for Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse, Chr. IX’s Børnehjem og Aarhus Teaters repræsentantskab. Han bidrog i høj grad til at sikre orden i økonomien de steder, han engagerede sig, men det var ikke kun i tal. Når drengene på børnehjemmet blev konfirmeret, mødte han op og forærede dem personligt et lommeur.

Med sæde i vigtige udvalg bidrog Chr. Filtenborg til byens udvikling, men sin største indsats ydede han i forbindelse med landsudstillingen i Aarhus i 1909. Det krævede mange penge at organisere en landsudstilling, der viste de bedste produkter fra hele Danmark. Udvalget, hvor Chr. Filtenborg var et fremtrædende medlem, søgte 400.000 kr. i tilskud fra staten, men skulle selv stille en garantisum.

Her blev det afgørende, at Filtenborg i 1907 personligt donerede 30.000 kr. til udstillingen – omregnet til i dag: 2,3 mio. kr. – og byrådet forhøjede samtidig enstemmigt sit tilskud til 150.000 kr. Statstilskuddet blev på i alt 300.000 kr., (omregnet til 23,8 mio. kr.) og lokale virksomheder og private tegnede sig for garantier på 287.000 kr. Det rakte til at gennemføre projektet.

Filtenborg var hovedkasserer for hele udstillingen, der blev gennemført fra 15. maj til 15. september 1909.

Der var hektisk aktivitet op til den kongelige åbning 18. maj, og natten mellem 16. og 17. maj faldt maler Valdemar Andersen ned fra et 18 meter højt stillads, da han var i færd med at male Tuborgs triumfbue. Bevidstløs blev han kørt på Kommunehospitalet, og på åbningsdagen fik han kongeligt besøg af Frederik VIII. Maleren kom sig, og den kongelige gestus blev der talt meget om i byen.

Elendigt vejr

Vejret var elendigt op til åbningen. Den 17. maj rasede en orkan med kraftige regnskyl i Aarhus. Det var et varsel om det dårlige vejr, der kom til at præge hele udstillingsperioden.

Ved åbningsmiddagen den 18. maj sad Filtenborg ved kongebordet mellem fru arkitekt Rosen og fru murermester Magnus Nielsen, hvis mand havde organiseret udstillingerne af håndværk og industri. Overfor sig havde han den nye justitsminister Svend Høgsbro, der havde afløst P.A. Alberti, der 8. september 1908 meldte sig og tilstod svindel for 15 mio. kr. overfor Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. (Omregnet til 1,1 mia. kr.)

På selve åbningsdagen 18 maj 1909 blev Chr. Filtenborg af Frederik VIII i en privat audiens udnævnt til etatsråd. Titlen var fornem, men honorær og gav plads i 3. rangklasse.

Flyvning over Aarhus

Et af de helt store trækplastre på udstillingen var Leon Delagranges flyvning i september 1909 på Skejby Mark.

Tusinder fulgte franskmandens opvisning, og det var en triumf, når det lykkedes af få Bleriots flyvemaskine i luften. I den første opvisning lykkedes det at få maskinen op i 30 meters højde i 64 sekunder. Vel var det kun et minut, men den fløj.

Det var Filtenborg, som sammen med Carl H. Sørensen, der stod for reklame og forlystelser på udstillingen, rejste til Frankrig for at hyre Leon Delagrange til opvisninger. Det kostede omkring 10.000 kr. at få ham på fransk visit.

Stort underskud

Landsudstillingen fik et dramatisk efterspil. Virksomheder i hovedstaden besluttede meget sent at deltage, og det øgede byggeomkostningerne. Dertil kom det elendige vejr i 1909, der påvirkede besøgstallet. Udstillingen gav underskud, og udstillingens garanter måtte punge ud.

Der var mange, der blev vrede, da blev præsenteret for regningen, og der blev rettet anklager mod arrangørerne, som blev beskyldt for fråseri med mad og drikke. Repræsentationsudgifterne udgjorde 30.000 kr. og denne post var kun overskredet i beskedent omfang. Udstillingens underskud var på 280.000 kr. (omregnet til 21,7 mio. kr.) De store garanter betalte 100 pct., mens de mindre slap med 75 pct. og kommunen dækkede de manglede 50.000 kr. (omregnet til 3,8 mio. kr.)

De sidste år

Etatsråden påtog sig færre officielle opgaver efter udstillingen. Sammen med hustruen Marie tog han på rejser rundt i Europa og købte ind til sin grossistvirksomhed.

Helbredet begyndte også at svigte. Han led af blodmangel og en leversygdom, men bevarede sit joviale humør. I 1919 tog han på en forretningsrejse til USA, men han blev indhentet af sygdommen og måtte holde sengen i Amerika. Opholdet blev afkortet og parret rejste hjem. På skibet var Chr. Filtenborg også krøbet til køjs. Han var svækket, da han genså Villa Alba, og den 12. oktober 1919 døde han.

I sit testamente ydede han gode gerninger, men han kendte også sine pappenhejmere på travet – læs tempoet. Filtenborg testamenterede en million til ubemidlede studerende i Aarhus (omregnet til 31,8 kr.) under den forudsætning, at universitetsundervisningen var indledt senest fem år efter den længstlevende i ægteparret Filtenborgs død. Marie døde 22. december 1921. Var der ingen undervisning, ville pengene tilfalde familien.

Undervisningen kom først i gang i 1928, men arvingerne ville ikke modtaget millionen. Den skulle fortsat anvendes på studielegater, bestemte de.

Legater for millioner

I alt hensatte etatsråden 1,8 mio. kr. til legater, og alle arveafgifter var på forhånd betalt. (Omregnet 57,2 mio. kr.)

Der var 50.000 kr. til Aarhus Kjøbmandsstands Hjælpekasse, 50.000 til både Aarhus Handelsforening og Aarhus Håndværkerforening til støtte for ubemidlede børn – fortrinsvis værgerådsbørn, som ønsker en uddannelse ved enten handel eller håndværk. (omregnet 1,5 mio. kr.)

Det var i går 100 år siden, at Filtenborgs Stiftelse havde taget imod de første beboere. Den store ejendom på Birkevej var tegnet af arkitekt Puck og indeholdt ni toværelses og ni treværelses lejligheder. 10 af lejlighederne var gratis, men der for hver af de otte skulle betales et par hundrede kr. om året.

Etatsråden havde afsat en halv million. (omregnet 15,8 mio. kr.) Heraf blev 250.000 kr. anvendt på byggeriet. Resten plus de 100.000 kr., (omregnet 3,1 mio. kr.) som boet fik ved salget af Villa Alba, skulle anvendes til fordel for trængende købmænd eller deres efterladte.