Ny viden om Besættelsen i Aarhus: Politiet var ivrige i jagten på kommunister
Politiet i Aarhus var nidkært i jagten på kommunister, da Tyskland invaderede Sovjetunionen i juni 1941
Den 22. juni 1941 iværksatte Tyskland over en 2900 km bred front operation Barbarossa. I angrebet på Sovjet rådede tyskerne over 4,5 mio. soldater, og kanonernes torden varslede, at kommunisterne nu var hovedfjenden.
Overfaldet fik konsekvenser i alle lande, som Tyskland kontrollerede, og der blev indledt en jagt på de kommunister, der indtil dagen før havde været allierede med nazisterne, og som i øvrigt var medlemmer af et lovligt parti. Beskyttelsen var med ét værdiløs.
At politiet i Aarhus arresterede kommunister i 1941, vidste man, men at klapjagten foregik så aktivt og ivrigt for at imødekomme tyskerne, kom bag på forfatteren til en ny og særdeles spændende bog om Aarhus under Besættelsen – Besat og Befriet, der er skrevet af museumsinspektør Søren Tange Rasmussen, Besættelsesmuseet i Aarhus.
Søren Tange Rasmussen har gennemtrawlet Aarhus Politis arkiv fra perioden. Det er omfattende og afslører i detaljer hverdagen i Danmarks næststørste by 1940-1945.
»Politiet er en organisation, som er meget opmærksom på at gøre det, de får besked på fra statens side,« siger den 48-årige historiker. »I besættelsens første år følger det dessinerne, der kommer fra København, til punkt og prikke. Måske kan vi kritisere nogen af dem for at gøre lidt mere end det, de får besked på især i bestræbelserne på at jagte kommunister. Der udvises ret stor nidkærhed, vil jeg mene.«
Søren Tange Rasmussen mener også, at han med sin bog retter op på en stor mangel. Det er første gang, at besættelsen af Aarhus behandles af en professionel historiker.
I årtier efter krigen, indeholdt de mange værker sig fortrinsvis udførlige beretninger om, hvad der skete i København: Folkestrejken, Frihedsrådet, politikerne og 29. august 1943, Istedgade, B&W, HIPO, sprængningerne af Tivoli, Tuborg og Forum.
Der blev ikke gjort ret meget ud af eksplosionen på Aarhus Havn, den politiløse hverdag, de natlige brandattentater i strøggaderne i Aarhus og mod den kollektive trafik. Heller ikke den lokale borgerkrig mellem tyskernes danske håndlangere og modstandsbevægelsen eller Petergruppens mord på uskyldige i Aarhus har været prioriteret.
Det retter bogen, der udkommer i dag, op på.