Jernbanen gjorde denne by til stor og travl forstad

Da jernbanen kom til Brabrand i 1862, begyndte den gamle landsby en transformation mod at blive en moderne stationsby. I de første årtier var udviklingen langsom. I 1900-tallet fik udviklingen dog fart på, og snart var Brabrand en stor og travl forstad med nye boligkvarterer, et blomstrende forretnings- og erhvervsliv og sociale institutioner.

Stationsbyen

Den gamle landsby med bindingsværksgårde måtte allerede fra det tidlige 1900-tal begynde at vige pladsen for stationsbyens fleretagers ejendomme. I perioden 1908-1913 blev de gamle bindingsværksgårde langs Hovedgadens sydside samt på begge sider af Søvej nedrevet. I 1936 var det en bindingsværksgård ved Tværvej, der forsvandt, og i 1953 blev de to sidste tilbageværende bindingsværksgårde på Hovedgadens sydside nedrevet. I 1960 var det to gårde på Hovedgadens nordside, der forsvandt. Den sidste bindingsværksejendom langs Hovedgaden (nr. 38) blev nedrevet i 1970’erne. Udover en af længerne på Brabrand Hovgård på Stadevej 3 ligger den eneste tilbageværende, oprindelige bindingsværksgård i Brabrand på Tværvej 3.

I stedet for gårdene blev der opført bygninger såsom missionshus, en spare- og lånekasse, brugsforening, gæstgiveri, afholdsrestaurant og flere industrielle virksomheder som savskæreri, maskinsnedkeri, cementvarefabrik og legetøjsfabrik. Der blev desuden etableret elektricitets- og vandværk i Brabrand.

I dag er det ikke kun de gamle bindingsværksejendomme, der er forsvundet fra Hovedgaden. Flere af de bygninger, som definerede stationsbyen Brabrands forretningsliv, er i dag nedrevet til fordel for mere monotone to-tre etagers beboelsesejendomme.

Jaka

Efter at Brabrand Vandværk i 1909 begyndte sin virksomhed, kom der fart i byggeriet i bakkeegnen nord for byen, hvor der nu kunne installeres vandhaner i de højtliggende huse. Det var ikke kun beboelsesejendomme, som begyndte at skyde op nord for jernbanen, men også flere virksomheder slog sig ned her.

En af de virksomheder, som kom til at få stor betydning for Brabrand, var Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik – bedre kendt som JAKA – der i 1954 kunne indvie et nyt stort fabriksanlæg, på en grund stillet til rådighed af Brabrand-Sønder Årslev Kommune. Fabrikken blev anlagt på en skrånende grund, hvor der mellem tilkørslen på grundens nordside og jernbanesporet på grundens sydside var en højdeforskel på ca. 5 meter. Denne højdeforskel undlod man at udligne og udnyttede den i stedet i fabriksbygningens udformning og indretning. Da der var flest ansatte på fabrikken, var der omkring 550. Det betød, at mange ønskede at flytte til Brabrand, og Jaka fik da også råderet over 50 lejligheder i Brabrand Boligforenings nyopførte byggeri, Søvangen. For at sikre at arbejderne kom frem til Jaka i tide, blev der oprettet en direkte buslinje mellem Aarhus og Jaka, hvilket var ret usædvanligt. Da Danish Crown i 2006 besluttede at lukke fabrikken, havde den 186 medarbejdere, deriblandt 144 slagteriarbejdere. Den 1. marts 2008 lukkede fabrikken. De ikoniske fabriksbygninger skulle have indgået i byudviklingen af det nye Høiriiskvarter som et kulturhus, men står nu til nedrivning.

Skjoldhøj

Nord for den oprindelige landsby opstod mellem 1950 og 1980 et helt nyt boligområde på markområderne fra Holmstrupgård samt Holmstrup Mark og højen Skjoldhøj. Før 1950’erne bestod området hovedsageligt af nogle enkelte gårde med tilhørende marker. Skjoldhøjparken og Skjoldhøjkollegiet var noget af det byggeri, der blev opført på området. Skjoldhøjparken, der i øvrigt er landets største grundejerforening, har i dag postnummer i Tilst, mens Skjoldhøjkollegiet stadig hører under Brabrand.

Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvilket gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.

Skolerne

Befolkningstilvæksten krævede også opførelsen af nye institutioner, og i 1910 fik Brabrand en ny kommuneskole med et fritliggende gymnastikhus. Brabrand fortsatte med at vokse, og skolen blev derfor over de næste årtier udvidet gentagne gange med flere nye og større bygninger. I 1934 blev eksempelvis indviet en helt ny stor skolebygning med ni klasseværelser og seks særlokaler lige ved siden af skolebygningen fra 1910. Igen i 1955, 1970 og 2013 blev opført nye, store bygninger. På trods af de mange udvidelser er skolen ikke færdig med at vokse, og kommunen opkøbte for nyligt nabogrundene på Hovedgade 1-3, hvor en kommende udvidelse af skolen efter planen skal opføres.

Samtidig med at Brabrand Kommuneskole voksede, blev andre skoler inden for området af den gamle kommune indviet. Brabrand havde i forvejen landsbyskoler i Årslev (lukket i 1940) og i True (lukket i 1976), og i 1962 blev også Gellerupskolen (der senere skiftede navn til Sødalskolen), indviet. Ved samme lejlighed skiftede Brabrand Kommuneskole navn til Engdalskolen. I 1970 kunne Nordgårdskolen indvies i den nybyggede Gellerupparken, i 1973 kom turen til Tovshøjskolen, og året efter kunne Skjoldhøjskolen indvies.

Hovedgaden og Silkeborgvej

Tidligere fandtes der én gennemgående gade gennem Brabrand; nemlig Hovedgaden. I takt med at Brabrand voksede, steg også trafikpresset på den tosporede gade. Det var ikke kun den lokale trafik, der var et problem, men i lige så høj grad den gennemkørende trafik til og fra Aarhus. Brabrand var blevet en flaskehals, og i slutningen af 1950’erne blev der gjort noget ved problemet.

Løsningen blev at anlægge en ny firesporet vej, der skulle gå uden om det gamle bycentrum. Grundet søen mod syd og jernbanen mod nord, var der dog ikke megen plads at gøre med til et stort anlægningsarbejde. De store bulldozere blev derfor fundet frem, og flere ejendomme mellem Hovedgaden og jernbanen blev nedrevet for at gøre plads til Silkeborgvej.

Alt i alt betød udviklingen, at befolkningstallet i Brabrand Sogn steg fra 1.477 i 1901 til 13.185 i 1970, og ved kommunesammenlægningen i 1970 var Brabrand-Sønder Årslev Kommune den kommune i den nye storkommune, der havde det tredjestørste indbyggertal – kun overgået af Vejlby-Risskov Kommune og Viby Kommune.

Kommunens store størrelse og ikke mindst stærke selvstændighedsfølelse gjorde, at tanken om at lade sig opsluge af Aarhus Kommune ikke faldt i god jord. Derfor forsøgte kræfter i kommunen i samarbejde med andre omegnskommuner at finde på et alternativ til storkommunen Aarhus. Dog uden held. 1. april 1970 ophørte Brabrand-Sønder Årslev med at være en selvstændig kommune og blev en del af Aarhus Kommune.