En venlig kæmpes sidste dag nærmer sig: På lørdag drager han til de evige troldefjelde

På en bakke lige uden for Mørke sidder Mørkemanden og nyder sidste kapitel i sit otium.

Træet knager under tidens tand, men hans sjæl er stadig stærk.

Fuglekvidder og fjern sang fra bildæk akkompagnerer hans sidste dage. En kæmpe dreng, der har set og oplevet meget.

Håret er stadig blæst bagud – nøjagtigt som da han i sin første levetid chillede til musikken på Northside.

Distriktsrådet må desværre nu konstatere, at Mørkemanden ser noget slidt ud efter næsten ti år, hvor mange børn har kravlet op på ham.

Det er tydeligt nu, at træet begynder at rådne.

På lørdag klokken 9.30 lægger byen Mørkemanden ned og siger farvel til en trofast ven, der har været en del af Mørkes historie og sjæl.

Det fortæller Klaus Molberg Exner, Mørke Distriksråd.

Et rigt liv

Mørkemanden har i sine næsten ti år oplevet rigtig meget og været centrum for masser af liv, musik og mennesker.

Blikket spejder ud over landskabet og den østlige del af Mørke. Kunne han dreje hovedet, ville han til venstre for sig have mulighed for et kig i retning hjem mod Northside, hvor han i sin tid blev født.

Ben Chiller, siden kaldet Mørkemanden, er lavet af Thomas Dambo sammen med nogle frivillige i forbindelse med Northside-festivalen i 2015.

Materialet er genbrugstræ, og i 2016 skiftede skulpturen »siddested« til Mørke.

Det var Alternativisten Jakob Rauff Baungaard, der nu bor i Sønderjylland, som oprindeligt tog initiativ til at få flyttet træmanden til Mørke.

Sigurd i den røde bil

Cirka 1,5 km fra Mørkemanden suser Sigurd ned ad bakken på sin røde bil.

Sigurd er bygget i sommeren 2020 som en del af projektet »Rejsen til den store troldefest«.

Ønsket om Sigurd opstod blandt skolebørn i Mørke, der godt kunne tænke sig både en Mørkemor og et Mørkebarn.

Byen og Thomas Dambo blev så enige om at starte med troldebarnet Sigurd, der fremover må trække det store læs som vartegn, når Mørkemanden drager til de evige troldfjælde.