Fortsæt til indhold

Nu kan aarhusianerne komme bag facaden: »Alle nysgerrige er velkomne«

For tredje gang finder Aarhus Arkitekturugen sted. Her kan aarhusianerne se frem til at komme tæt på den arkitektur, der former deres hverdag.

Samfund
ed

Snart inviterer Aarhus Arkitekturuge 2025 aarhusianerne ind bag kulisserne i byens udvikling. Det bliver blandt andet byens tegnestuer, vidensinstitutioner, udviklere og mange andre, som skal give aarhusianerne indsigt i arkitekturen i Aarhus,

Det skriver Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

»Arkitektur og byudvikling er konstant til debat i Aarhus. Heldigvis! Arkitekturen mærker vi hver dag, og med arkitekturugen sætter vi ord på, hvad det betyder gennem oplevelser i byens rum og bygninger. Arkitektur har betydning for alle, og alle nysgerrige er velkomne,« siger stadsarkitekt Anne Mette Boye.

Programmet rummer både byggepladsbesøg, guidede ture i nye og gamle byrum, workshops, debatter og udstillinger. Man vil kunne møde arkitekter, byplanlæggere, udviklere og lokale ildsjæle.

»Arkitektugen er særlig, fordi det er byens mange arkitekter, der deler deres viden og ideer. Derfor får man en unik mulighed for at få indsigt i både byens og landskabets udvikling, ideerne bag og de valg, der former fremtidens Aarhus,« siger Anne Mette Boye.

Det bliver fra 6.- 12- oktober.