Udvider for niende gang på ti år: »Det har været skidehårdt men megafedt«

På ti år er Foldby Autoteknik gået fra ét værksted i Foldby med kun ejer, Morten Anthonsen, og en lærling ansat til nu at have 44 ansatte på ni lokationer, der dækker over syv værksteder, et skadescenter og en afdeling til undervognsbehandling.

Det seneste nye værksted i folden kom til 1. september. Det ligger på Taksvej 2 i Harlev, hvor Morten Anthonsen har opkøbt det tidligere Intopit.

Om et par måneder kan også Hornslet vinges af, når værkstedet på Sortevej 28 slår dørene op efter en renovering.

Dermed råder den 38-årige mekaniker nu over afdelinger i både Foldby, Hammel, Voldum, to i Hadsten, Egå, Lystrup, Harlev og Hornslet.

Og er han så færdig med at vækste? Til det lyder et klart: »Nej!«

»Ikke endnu. Nu skal jeg lige have styr på det herude i Harlev, og når det så er sat på skinner, og folk ved, hvilken retning de skal løbe i, så gælder det Hornslet. Når der så er gået et års tid, så er jeg nok klar på noget mere, hvis der lander et godt tilbud,« siger han og tilføjer:

»Sådan er det med mig: Lige så snart der går ”for meget drift i den”, bliver det kedeligt, og så begynder det at krible lidt efter noget nyt igen. Det er ikke fordi, at jeg har et overordnet mål om et bestemt antal værksteder. Det skal give mening, og så ser vi, hvad det kan blive til. Det kommer ikke til at ske, at jeg bare læner mig tilbage.«

Skruer sjældent i biler

Han forklarer, at det allermest spændende for ti år siden i Foldby var at finde fejlene på bilerne, men i dag er det noget helt andet, der driver iværksætteren:

»I dag tænder jeg jo på at udvikle forretningen. Jeg synes virkelig, at det er spændende at lede og motivere folk og sørge for, at de er glade for at komme på arbejde.«

Morten Anthonsen er uddannet mekaniker, men sidenhen har taget en lederuddannelse.

Skruer du overhovedet selv i biler længere?

»Altså jeg har da arbejdstøj på hver dag, men nej, det sker ikke særlig tit længere. Jeg booker heller ikke arbejde ind til mig selv, men nogle gange kan jeg alligevel ikke helt lade være: Jeg er den første til at hjælpe, hvis der er behov for det,« siger han og tilføjer:

»Det er bedre at jeg holder styr på min mail og telefon og så ellers sørger for, at vi løber i den rigtige retning. Så styrer alle de gode gutter rundt i afdelingerne for at pille i biler. Jeg kunne jo ikke gøre noget uden dem. Det er jo deres fortjeneste, at jeg kan fokusere på at åbne nyt. Det kan jeg kun, fordi baglandet er på plads.«

Det var ikke en drøm

De efterhånden mange afdelinger og ansatte giver en række stordriftsfordele og muligheder blandt andet for at mødes på tværs for sparring, uddannelse og vidensdeling.

»Dels kan vi splejse om værktøjet og købe noget fedt grej, så vi fuldt ud kan hamle op med de autoriserede værksteder. Dertil kommer, at vi deler erfaringer, så hvis noget fungerer pissegodt ét sted, så er vi hurtige til at implementere det de andre steder – vi spiller hinanden gode,« siger han.

Det sociale vægtes generelt højt, så minimum en gang i kvartalet mødes alle ansatte til et socialt arrangement med noget »spas og en øl.«

Hvis man spurgte dig for ti år siden, om du forventede at have ni afdelinger om ti år, hvad ville du så have svaret?

»At det i hvert fald ikke kom til at ske. Det var slet ikke en drøm! Der var godt nok en person, som dengang sagde til mig, at jeg engang ville ende med at have mange afdelinger. Det svarede jeg klart nej til – jeg skulle bare have et bette godt værksted, men så gik der tre år, og første nye værksted kom til – ja, så er det jo gået slag i slag siden,« siger Morten Anthonsen med et smil.

»Jeg er både stolt og taknemmelig. Det har været en vild nok rejse. Det har også været skidehårdt, men jeg synes jo, at det er mega fedt, og så betyder 16 timers arbejdsdage ikke så meget. Jeg ser det jo ikke som arbejde, men som en livsstil.«