Fortsæt til indhold

Plejehjem blev sat fri fra regler - nu høster beboerne frugterne

10 plejehjem i Aarhus har det seneste år arbejdet med frisættelse. Nu viser delrapport, at det har skabt effekt.

Samfund
ed

I Aarhus er 10 plejehjem blevet sat fri fra en lang række regler og krav. Midtvejs i forsøget er der lavet en status på, hvordan erfaringerne indtil videre er i forsøget.

Den nye delrapport fra VIVE om frisættelsen af de 10 plejehjem viser, at mindre bureaukrati og mere lokal frihed giver både beboerne og medarbejderne en bedre hverdag.

Det skriver Sundhed og Omsorg i en pressemeddelelse.

»Det er meget opløftende at se, hvordan frisættelsen allerede nu skaber konkrete resultater. Når medarbejderne får mere frihed, kommer det både beboerne og dagligdagen på plejehjemmene til gode,« siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde.

Rådmand Christian Budde ser læring som en vigtig måde at udvikle ældreplejen på. Pressefoto

Delrapporten forklarer, hvordan frisættelsen har ført til en række prøvehandlinger på de 10 plejehjem. Blandt andet mere fleksible måltider, enklere dokumentation, ændrede arbejdstider, hvor medarbejdernes rytme i højere grad følger borgernes døgnrytme, samt teknologiske løsninger som vågeteknologi og sociale robotter.

Ifølge rapporten handler frisættelse ikke kun om færre regler. Det handler også om at skabe en ny kultur, hvor medarbejdere og ledere i fællesskab kan finde løsninger tæt på borgerne. Rapporten viser, at der er potentiale for at forankre frisættelse endnu bredere blandt de 10 plejehjem.

»Frisættelsen giver mere tid og nærvær for beboerne og større faglig frihed for medarbejderne. Det er en vigtig læring, som vi kan bruge til at udvikle ældreplejen fremover,« siger rådmand Christian Budde.

Effekt på plejehjemmene

På Plejehjemmet Vejlbygade fortæller fysioterapeut Lene Holgaard, hvordan frisættelsen fra bestemte dokumentationskrav har frigivet tid.

»Vi plejede at bruge en del tid på dokumentation, som gav mindre mening for os. Nu er vi blevet sat fri fra det, og det betyder, at vi kan være mere sammen med borgerne. Det har taget lidt tid at komme i gang, men nu begynder vi stille og roligt at se gevinsterne,« siger hun.

Et andet plejehjem, der har mærket effekt er Næshøj Plejehjem. Her er medarbejdernes rolle blevet tænkt ind som en del af processen for at styrke nærvær og samvær.

»Det har givet mere ro omkring måltiderne og skabt bedre samtaler med beboerne. Frisættelsen har gjort, at vi kan prioritere det, som giver værdi i hverdagen,« siger Tanja Scheel, som er medarbejder på Næshøj Plejehjem.

Mandag 22. september præsenterede VIVE sin midtvejsstatus til konferencen »Et år med frisættelse.« Her deltog blandt andet ældreminister Mette Kierkgaard og rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde.

Forsøget startede i foråret 2024 og skal fortsætte indtil 2027. Formålet er at udvikle indsatsen på plejehjemmene og skabe øget kvalitet for beboerne samt fremme trivslen for medarbejderne.