Sådan er den typiske indbrudstyv: Dansk, arbejdsløs og bor alene

Gennem de seneste 30 år er der sket et markant fald i antallet af indbrud i private hjem. I slutningen af 1990’erne blev der anmeldt cirka 50.000 indbrud årligt, mens der i 2024 blev anmeldt 15.000 indbrud.

En ny undersøgelse fra Center for Kriminalitetsanalyse kortlægger på unik vis den typiske indbrudstyv og hæler ud fra registeranalyser og omfattende netværksanalyser blandt personer, der har været sigtet for at begå indbrud eller hæleri i perioden 2008-2022, skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse.

Ifølge undersøgelsen indgår 68 procent af indbrudstyve og 41 procent af hælere i omfattende kriminelle netværk, hvor flere er forbundne i forhold til deres kriminelle aktiviteter – ét stort netværk kan omfatte mere end 10.000 personer.

Mange falder tilbage

Ifølge undersøgelsen begik 70-80 procent af dem, der blev dømt for indbrud i perioden 2008-2020, nye lovovertrædelser inden for de første to år efter løsladelse eller domsfældelse. For hælere var det 40-50 procent, der faldt tilbage til kriminalitet.

Undersøgelsen kommer også ind på årsager til ophør med kriminalitet – og fremhæver her blandt andet vigtigheden af stabile familieforhold, sociale relationer uden for kriminelle miljøer samt beskæftigelse og uddannelse.

»Vores typiske billede af en indbrudstyv eller hæler har hidtil bygget på fornemmelser, men på baggrund af den nye undersøgelse har vi nu et bedre kendskab til denne gruppe og kan dermed målrette forebyggelsen bedre,« siger Emil Rethmeier Madsen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

En central konklusion i undersøgelsen er, at indbrud i private hjem i stigende grad bliver begået af omrejsende udenlandske statsborgere – hovedparten stammer fra Rumænien og Litauen.

I 2008 udgjorde de kun seks procent af sigtelserne for indbrud i beboelse, mens andelen efter COVID-rejserestriktionerne har stabiliseret sig omkring 25 procent.

For hæleri er andelen af omrejsende kriminelle mindre, men særligt ved professionelt og erhvervsmæssigt hæleri er knap 40 procent udenlandske statsborgere.

Dobbelt så mange kvinder

Ifølge undersøgelsen er gennemsnitsalderen på herboende indbrudstyve steget fra 25 år i 2008 til 33 år i 2022, og andelen af sigtede under 25 år er reduceret betydeligt – fra 60 procent til 20 procent.

Derudover er andelen af kvinder mere end fordoblet fra fire til ni procent siden 2018.

Blandt de sigtede er 72 procent af dansk oprindelse, og der er en faldende overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i perioden.

»Der er generelt tale om en social marginaliseret gruppe. 80 procent af de sigtede for indbrud og indbrudsforsøg er uden for arbejdsmarked. Derudover lever de fleste alene, og knap halvdelen har været i behandling for stofmisbrug,« siger Emil Rethmeier Madsen.

For hælere tegner der sig et lignende billede, men de har generelt lidt højere disponibel indkomst og færre misbrugsproblemer. De professionelle hælere adskiller sig ved at være ældre, oftere leve i parforhold og sjældnere have misbrugserfaring.

Sælges på nettet

Langt de fleste stjålne varer bliver omsat som hælervarer, for eksempel tøj, smykker og ure.

210.000 danskere har i 2024 angivet, at de har købt stjålne varer inden for de seneste tre år, viser en tidligere undersøgelse foretaget af Center for Kriminalitetsanalyse for Det Kriminalpræventive Råd. Samtidig viser undersøgelsen, at en voksende del afsættes på internettet – især på køb- og salgsplatforme og de sociale medier.

»Det er vigtigt at være opmærksom, når man handler brugt på nettet. Vi anbefaler nogle enkle råd: Betal med MobilePay og kig efter MitID-validering af sælger. Så ved du, hvem du handler med. Vil de kun have kontantbetaling, bør alarmklokkerne ringe,« siger Emil Rethmeier Madsen.