Amatørfiskerne gentager succesen og sætter endnu en gang yngel ud i Vigen

Hver sommer står Ebeltoft Vig over for en usynlig trussel, der langsomt kvæler livet under vandet.

Men midt i udfordringerne trækker lokale fritidsfiskere i waders, fylder spandene med liv og kæmper dagligt for at give havet håbet tilbage, står der i en pressemeddelelse.

I Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforenings kamp mod iltsvind handler det ikke bare om statistik og forskning – det handler om at sikre, at kommende generationer kan høre havets pulsslag og opleve den rige biodiversitet, som kendetegner Djurslands kyst.

Siden 2014 har foreningen været på barrikaderne mod de menneskeskabte skader, der truer fiskene og bunddyrene i Ebeltoft Vig og langs Djursland. Hvert år samles foreningens medlemmer på strandene, væbnet med fiskeyngel, viden og ukuelig vilje.

Foreningen har gjort det til deres mission at genudsætte skrubbeyngel i vigen, et tiltag, der skal styrke bestanden og modvirke den stille død, der truer under overfladen.

2025 blev endnu et år med iltsvind i Ebeltoft Vig – særligt de varme sommermåneder har presset det skrøbelige økosystem til det yderste. Lokale og nationale overvågningsprogrammer har kunnet dokumentere perioder med moderat til alvorligt iltsvind, især i de dybere dele af vigen. Her har fisk og bunddyr kæmpet for livet, og flere steder er der registreret døde områder, hvor kun tyste skaller og forstenede krebsdyr vidner om den skjulte katastrofe.

Små sejre

Når man sammenligner sommeren 2025 med året før, tegner der sig et billede af fortsatte udfordringer – men også håb. Iltsvindet var i 2024 mere langvarigt og intensivt, og lokale rapporter beskrev dengang synlige konsekvenser for både fiskebestande og biodiversitet. Antallet af døde fisk og bunddyr var markant større, og mange borgere kunne ved selvsyn konstatere de dystre resultater af naturens skrøbelighed.

2025 har budt på mere omskifteligt vejr, med flere perioder med regn og lavere gennemsnitstemperaturer. Det har resulteret i kortere, men stadig alvorlige udbrud af iltsvind. Næringsstoftilførslen fra oplandet har dog været en smule mindre, hvilket måske har gjort, at omfanget ikke har nået samme katastrofale niveau som året før. Alligevel er situationen alvorlig, og foreningens arbejde er vigtigere end nogensinde.

Foreningen fanger hvert år moderfisk i og omkring Ebeltoft Vig. Med omhyggelig hånd stryges fiskene – hunnen gyder sin rogn, og hannen befrugter æggene. Efter blot ti dage er larverne klar til livet under havets overflade, små og næsten usynlige. Men her begynder det hårde kapløb med naturens nådesløse selektion: Kun én promille af larverne overlever, hvis de blot udsættes direkte i vigen.

7200 skrubbeyngel

I 2017 kom et afgørende vendepunkt, da Nationalpark Mols Bjerge bevilgede et opformeringsanlæg bestående af to store bassiner, hvor skrubbelarverne kunne fodres med næringsrige vandlopper. Her, ved færgehavnen i Ebeltoft, forvandles larverne til små fladfisk, og når de har vokset sig to-fire centimeter lange, sendes de til ”Venøsund Fisk og Skaldyr” på Venø.

Her har Arne Rusbjerg, formand for Fritidsfiskerforbundet og direktør for opdrættet, i 30 år arbejdet med at sikre fiskene de bedste livsbetingelser. Med tørfoder og optimale forhold vokser skrubberne til otte-ti centimeter, og overlevelsesprocenten stiger dramatisk til næsten 100 procent.

Forleden ankom Arne Rusbjerg med 7200 skrubbeyngel til Ebeltoft – et konkret og håndgribeligt bidrag til havets fremtid. Finansieringen af anlægget sker gennem indtægterne fra fisketegn, og opdrættet af skrubber og pighvar til de indre danske farvande sker i tæt samarbejde med amatørfiskere over hele landet.

Ålekvasen Rigmor

Traditionen tro skulle de mange små fisk lastes over på ålekvasen Rigmor, som ventede i Ebeltoft fiskerihavn. Herfra skulle de sejles ud til de skjulte destinationer, hvor havets liv har bedst chance for at blomstre. Men naturens luner ville det anderledes – en voldsom vind gjorde det umuligt at sejle, og derfor blev karrene i stedet kørt til Ahl strand, hvor amatørfiskerne iført waders bar spande med yngel ud i det lave vand. Her blev fiskene forsigtigt sat ud blandt tang og ålegræs, hvor de kunne skjule sig fra rovdyr og vokse sig stærke.

For foreningens medlemmer er det mere end bare en årlig aktivitet – det er et udtryk for et stærkt fællesskab og en tro på, at lokale handlinger gør en forskel. Hver skrubbe, der svømmer ud i vigen, repræsenterer håb om, at balancen en dag kan genoprettes.