Ny direktør på hotel i det vestlige Aarhus
Hotelkæden har netop udnævnt ny hoteldirektør på hotellet, der ligger i Aarhus Vest.
1. oktober 2025 overtager Cato Birger Sieg Algerøy roret som General Manager på Scandic Aarhus Vest efter Mette Mecklenburg. von Undall.
Det skriver Scandic i en pressemeddelse.
»Jeg har trådt mine barnesko i hotel- og restaurationsbranchen, og jeg har altid haft lyst til en dag at blive hoteldirektør. Jeg har lært meget af mine ni år hos Scandic, og nu glæder jeg mig til at få det overordnede ansvar for driften og være med i alle led,« siger den nyudnævnte hoteldirektør, Cato Birger Sieg Algerøy.
Til dagligt bor han i Silkeborg med sin kone og deres to sønner. Inden han kom til Danmark for 14 år siden, har han arbejdet som både køkkenchef og driftsdirektør på Hotel Augustin i Bergen og Hotel Ullensvang i Lofthus. Hans første job i Danmark var en kortvarig stilling som kok på Radisson Blu i Aarhus, afløst af et job på den aarhusianske café Ziggy Sidewalk, hvor han arbejdede som køkkenchef i 3,5 år inden.
»Det er med stor glæde, at vi fra den 1. oktober kan byde Cato Algerøy velkommen i rollen som hoteldirektør her i Aarhus. Cato har stor erfaring hotel- og servicebranchen og er typen, der tager ekstra stort ansvar for sit arbejde, har naturlige lederevner og er god til at finde løsninger på udfordringer, når de opstår,« siger Jesper Buss, Distrect Director Scandic West.
Ud over Scandic Aarhus Vest har Scandic to andre hoteller i byen, Scandic The Mayor og Scandic Aarhus City, og i 2027 udvides hotelporteføljen i Aarhus med signaturhotellet på Aarhus Ø.