Populært Aarhus-pizzeria åbner nyt sted – og giver 25 procent rabat resten af måneden
Ifølge ejeren kan der nogle gange være op til en times ventetid. Det skal der laves om på.
Kimo Pizza i Skt. Pauls Gade har travlt. Så travlt, ejeren nu åbner endnu et af slagsen.
Det fortæller ejer Jabar Nazari til Mig og Aarhus.
Nazari, der også ejer Stromboli i Jægergårdsgade, overtog pizzeriaet i 2019.
»Vi har mega travlt dernede. Vi kan slet ikke følge med og ender med at sige nej til mange. Vores ventetid er helt oppe på en time, så nu vil vi gerne prøve at fordele det,« siger Jabar Nazari.
Derfor åbner de nu en Kimo Pizza i Øgaderne i Grønnegade 101 – det tidligere Aros Pizza – ’omkring’ 15 oktober.
Her vil der være plads til på siddende gæster, men stedet vil have sin primære fokus på takeaway.
Fra åbningsdagen og resten af måneden er der 25 procent rabat på menukortet.
Her kommer de til at køre med et åbningstilbud, hvor de giver 25 procent rabat. Tilbuddet gælder fra åbningsdagen og resten af oktober.