Fortsæt til indhold

Her har de stor succes med unge frivillige: »Jeg vil gerne give noget tilbage. Det kan jeg som træner«

Formanden håber, at de unge trænere kan inspirere de yngre årgange til at gå samme vej.

Samfund

På fodboldbanerne i Stevnstrup løber en masse unge mennesker rundt. De fleste af dem spiller fodbold, men der er seks, der ikke kun selv spiller fodbold. De er blevet trænere for nogle af de yngre årgange i IF Alliancen.

Tre af dem er 19-årige Noah Morland Vandborg, snart 18-årige Amalie Risgaard Ankerstjerne og 14-årige Anton Boel Dahlgaard. Alle tre enten går eller har gået på Fodboldlinjen, som er et slags skoletilbud, der er støttet af Randers Ungdomsskole. De har også alle tre været trænere på deres lokale fodboldskole.

»Det er fedt at give fodboldglæden videre til de yngre og hjælpe dem til at lære af de fejl, jeg selv lavede, da jeg var samme årgang,« siger Noah Morland Vandborg.

Det med at give lysten videre nikker Amalie Risgaard Ankerstjerne genkendende til.

»Jeg kan være et forbillede, så pigerne bliver ved med at have lyst til at spille - og til måske selv at blive trænere,« siger hun.

»Du kan være et forbillede, og du kan se, spillerne sætter pris på dig,« siger Amalie Risgaard Ankerstjerne (i midten). Foto: Cecilie Bisgaard

Kun tre år ældre

Noah Morland Vandborg er træner for IF Alliancens U16-drenge. Det er han sammen med flere kammerater på sin egen alder. De blev trænere, da U16-holdets daværende træner måtte melde fra. Den tidligere træner er stadig inde over, men det er primært de unge mænd, der står for holdet.

»På bare kamp og træning bruger jeg i gennemsnit fem timer om ugen. Men jeg bruger også tid på at finde øvelser,« siger han.

Men selvom tidsforbruget måske kan afskrække nogen fra at være frivillig, er han ikke i tvivl om, at det er det hele værd.

»Jeg synes 100 procent, man skal være træner. Man kommer ind i miljøet og bliver en del af klubben. Det er fedt, at man kan give fodboldglæden videre,« siger han.

Han er kun tre-fire år ældre end spillerne på U16. Han synes, det er en fordel, for så har de en træner, som de kan spejle sig i.

»Du får et andet bånd til spillerne end de voksne trænere. Du kan snakke med dem på en anden måde, og de yngre spillere får virkelig noget ud af det,« siger Noah Morland Vandborg.

Noah Morland Vandborg er kun tre-fire år ældre end de drenge, han træner. Og det giver noget helt særligt, siger han. Foto: Cecilie Bisgaard

En særlig uddannelse

Som sagt har alle de tre unge trænere været tilknyttet Fodboldlinjen. Anton Boel Dahlgaard går i 8. klasse, så han går stadig på Fodboldlinjen.

»Det giver noget at være sammen med vennerne, at komme tidligt op og være mere frisk til resten af dagen,« siger han.

Både Noah Morland Vandborg og Amalie Risgaard Ankerstjerne har taget Fodboldlinjens juniorlederuddannelse. Her blev de undervist i, hvordan en klub er organiseret og fungerer. De har fået undervisning i økonomi og markedsføring, og forløbet slutter af med, at man præsenterer, hvordan man vil bygge en klub op fra bunden.

»Jeg synes, juniorlederuddannelsen er en god ting at have. Når man har været spiller altid, er det rart at se tingene fra et andet perspektiv i stedet for bare at spille og tage hjem,« siger Amalie Risgaard Ankerstjerne.

Anton Boel Dahlgaard fortæller, at han også kunne finde på at tage juniorlederuddannelsen, når han næste år får mulighed for det.

Drømmer om mere

Både Noah Morland Vandborg, Amalie Risgaard Ankerstjerne og Anton Boel Dahlgaard har været på minimum et UEFA-trænerkursus.

Noah Morland Vandborg og Anton Boel Dahlgaard tog i sommer den del af UEFA-træneruddannelsen, der hedder C1.

»Det var godt. Vi lærte at lave træningspas, og hvad man kan gøre, hvis en øvelse er for langsom,« siger Noah Morland Vandborg.

Amalie Risgaard Ankerstjerne har både C1 og C2. Snart er det meningen, hun skal starte på C3.

»Jeg overvejer, om jeg skal gå videre med B og A. Men for at tage en B-uddannelse skal du have dit eget hold, og for at tage A skal du være træner på et elitehold. Hvis jeg skal det, har jeg fået at vide, at jeg er nødt til at rykke videre til en anden klub. Det er lidt ærgerligt, men vi er en breddeklub,« siger hun.

Noah Morland Vandborg vil også gerne tage de C-kurser, han mangler, men om han skal fortsætte med B og A, ved han ikke endnu.

»Måske kommer det, hvis jeg bliver ved med at være glad for at være træner og får noget mere erfaring,« siger han.

Anton Boel Dahlgaard har også allerede snakket med sine venner om at tage C2.

»Det tænker jeg godt, vi kan komme til i den nærmeste fremtid,« siger han.

En stor fodboldskole

Udover fodboldlinjen er der især en stor faktor, der har været medvirkende til, at de tre unge mennesker er blevet trænere - den lokale fodboldskole.

Det er lykkedes IF Alliancen at skabe en stærk kultur om det at være en del af fodboldskolen.

»Vores fodboldskole er en af de største i Randers. Vi har omkring 120 tilmeldte, og det kræver utroligt mange trænere,« siger Simon Rodil Mikkelsen, der er formand for bestyrelsen i IF Alliancens fodboldafdeling, og fortsætter:

»De sidste par år har over 20 unge mellem 16 og 18 år valgt at bruge en uge af deres sommerferie på at være trænere på fodboldskolen. I år var der en stor del af U19-holdet, der ikke kunne være med, men så var der 12-14 stykker fra U16, der sagde, at så ville de gerne prøve.«

Amalie Risgaard Ankerstjerne har både en juniorlederuddannelse, C1- og C2-kurser. Hun overvjer, om hun skal fortsætte med B- og A-kurser. Foto: Cecilie Bisgaard

Den store tilslutning kommer sig måske af, at mange af de nuværende U16-spillere selv har været på fodboldskolen, hvor der har været unge trænere.

Noah Morland Vandborg og Amalie Risgaard Ankerstjerne har begge været trænere på fodboldskolen i fire år. Anton Boel Dahlgaard var med som træner for første gang i år - mens nogle af hans kammerater var deltagere på fodboldskolen.

»På fodboldskolen har vi et fedt fællesskab, og jeg ville gerne give noget tilbage. Det kan jeg som træner,« siger Anton Boel Dahlgaard.

Selvom Noah Morland Vandborg lige var blevet student, var han også træner på fodboldskolen i år. Faktisk havde han sin hue på.

»Det, syntes de små, var meget sjovt. Jeg har også planer om, at jeg skal være træner på fodboldskolen de næste par somre. Jeg kan godt lide den uge,« siger han.

Altid glad for at se dig

Bestyrelsesformanden, Simon Rodil Mikkelsen, håber, at klubbens unge trænere vil inspirere andre til at melde sig som frivillige trænere.

»Det er svært at finde frivillige trænere, og derfor bliver det ofte forældretrænere. Det vil vi gerne bryde. Derfor er vi glade for og stolte over de seks unge trænere, vi har. Hvis man selv har haft en ung træner, bliver man måske inspireret til at give lysten videre,« siger han.

Han mener, at det er helheden af fodbold, som de unge møder, der har givet dem blod på tanden i forhold til trænergerningen - både Fodboldlinjen, fodboldskolen, spillerne og klubben.

»Jeg tror ikke, de alle sammen ville være trænere i dag, hvis ikke vi havde fodboldskolen, hvor de kan prøve det,« siger han.

Opfordringen fra de unge mennesker er også klar: hvis du er nysgerrig på det at være træner, skal du bare kaste dig ud i det.

»Hvis det ikke er noget for dig, kan du altid bare springe fra - men det er fedt, hvis det bliver til noget,« siger Noah Morland Vandborg.

Anton Boel Dahlgaard peger på, at du ved at være træner viser, at du kan tage ansvar, og det kan du bruge, når du skal søge et job. Det er Amalie Risgaard Ankerstjerne enig i. Men hun mener også, der er andre gode grunde til at blive træner.

»Alt det, du selv har lært, kan du give videre. Når du ser spillerne kæmpe med det, du selv har kæmpet med, og så se, at de udvikler sig, er ret fedt. Og børnene smiler, hver gang du kommer, og de råber dit navn,« siger hun og fortsætter:

»Du kan være et forbillede, og du kan se, spillerne sætter pris på dig.«